Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed
År: 1863
Forlag: G. S. Wibes Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 147
UDK: 337 Bes Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
Ugen, og denne Forhøjelse betales gjerne, naar man
blot kunde faae’ Arbejdere.
Den frie Handel har ogsaa i denne Retning bragt
England ind paa den reite Vei til Lykke og Velvære,
en Vei som antydes af den bekjendte Mechi (Mønster-
agerbrugeren) i en Tale som han holdt i Chelmsford
i Begyndelsen af Halvtredsindtyverne.
»Vor store og lykkelige Fremgang,« sagde han, »og
den tilfredsstillende Tilstand nu for Tiden i vore
Manufactur- og Fabrikforhold, er opstaaet ved en For-
mindskelse i Prisen paa de leverede Artikler, og af et
paa Grund heraf ganske overordentlig tiltaget Forbrug.
Jeg har Ret til at dadle vore Agerbrugere fordi de
endnu ikke have gjort Brug af samme Midler for at
opnaae samme Resultater. Jeg spørger: leverer vort
Land det høieste Qvantum Sæd pr. Acre det kan?
nei det gjør ikke. Har Videnskaben og Mekaniken
gjort hvad de kunne for os? nei tilvisse ikke. Har
Agerbruget været drevet som en alvorlig Forretning?
Endnu ikke; vore Landmænd have at lære dette endnu,
og saasnart de lære at forstaae det, vil det foranledige
en total Omvæltning i vort hele Agerbrug. — Gjød-
ningen vil blive bedre anvendt, Jorden vil ikke faae
Lov til at ligge saalænge Brak som den gjør nu, men
et hurtigt Sædeskifte vil blive indført; man vil blive
mere oeconomisk med Hensyn til Gjødningsstoffer
og omhyggeligere ved Kreaturholdet paa Gaarden;
unyttige Hækker og store Vandpytter ville forsvinde, og
man vil ikke længere finde store Hjørner og Kroge af
Marken hvor Ploven aldrig kommer. Det er muligt
at selv en Deel af den store Park, som den Rige