Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

År: 1863

Forlag: G. S. Wibes Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 147

UDK: 337 Bes Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
43 Ugen, og denne Forhøjelse betales gjerne, naar man blot kunde faae’ Arbejdere. Den frie Handel har ogsaa i denne Retning bragt England ind paa den reite Vei til Lykke og Velvære, en Vei som antydes af den bekjendte Mechi (Mønster- agerbrugeren) i en Tale som han holdt i Chelmsford i Begyndelsen af Halvtredsindtyverne. »Vor store og lykkelige Fremgang,« sagde han, »og den tilfredsstillende Tilstand nu for Tiden i vore Manufactur- og Fabrikforhold, er opstaaet ved en For- mindskelse i Prisen paa de leverede Artikler, og af et paa Grund heraf ganske overordentlig tiltaget Forbrug. Jeg har Ret til at dadle vore Agerbrugere fordi de endnu ikke have gjort Brug af samme Midler for at opnaae samme Resultater. Jeg spørger: leverer vort Land det høieste Qvantum Sæd pr. Acre det kan? nei det gjør ikke. Har Videnskaben og Mekaniken gjort hvad de kunne for os? nei tilvisse ikke. Har Agerbruget været drevet som en alvorlig Forretning? Endnu ikke; vore Landmænd have at lære dette endnu, og saasnart de lære at forstaae det, vil det foranledige en total Omvæltning i vort hele Agerbrug. — Gjød- ningen vil blive bedre anvendt, Jorden vil ikke faae Lov til at ligge saalænge Brak som den gjør nu, men et hurtigt Sædeskifte vil blive indført; man vil blive mere oeconomisk med Hensyn til Gjødningsstoffer og omhyggeligere ved Kreaturholdet paa Gaarden; unyttige Hækker og store Vandpytter ville forsvinde, og man vil ikke længere finde store Hjørner og Kroge af Marken hvor Ploven aldrig kommer. Det er muligt at selv en Deel af den store Park, som den Rige