Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

46 Ophævelsen af Navigationsacten i 1849 var Til- intetgjørelsen af en gammel Uretfærdighed under Navn af et Monopol for Skibsrederen, og den var en ligefrem Følge af, at den frie Handels Grundsætninger dengang allerede i det Væsentlige vare gjennemførte i den en- gelske Toldlovgivning. Havde man ladet den bestaae under den frie Handel, vilde det have været en stor Uret imod Industrien, Handelen og Forbrugerne i Landet, da man maatte have besørget en langt større Vare- bevægelse med et forholdsviis ringe og begrændset Antal Skibe, og Fragterne vilde have stillet sig saa høie, at det vilde have været tit Skade for disse in- teresser. Havde man derimod ladet .Navigationsacten falde under Beskyttelsessystemet, vilde man have be- gavet en Uret imod Skibsrederiet, sorn derved' blev udsat for Concurrence fra andre Lande, hvor man byggede og seilede under billigere Forhold end i Eng- land. Den maatte derfor falde samtidig med Beskyt- telsen, og den offentlige Mening havde længe udtalt sig derfor. Det er desuden en Selvfølge, at et enkelt Ex- einpel paa Beskyttelse ikke kan vedblive at bestaae; naar den bliver ophævet for alle Andre end for mig, saa skal man snart faae den vristet fra mig ogsaa: thi saa kaldes den skadelig af de Andre. Naar der- imod alle Jndustri-Producter af samme Grund betales for dyrt, saa hedder det, at det er til Gavn for Landet. Naar man spørger om Ophævelsen af Navigations-Acten har været til Skade for det engelske Rederi og Skibs- byggeri, saa besvares dette Spørgsmaal bedst ved at see hen tii den Tonnage, som England eier nu, og