Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

50 af Tonnagen i mindre end 30 Aar maa ogsaa have havt væsentlige Fordele baade for Skibsbyggeren og for Sømanden. Vi skulle for de Førstes Vedkommende anføre, at der i 1845 byggedes i England, Skotland og Wales i Alt 689 Skibe med 94,995 Tons Dræg- tighed, altsaa i Gjennemsnit 138 Tons for hvert Skib, i 1849 730 Skibe med 118,000 Tons eller 160 Tons i Gjennemsnit, i 1853 800 Skibe, 203,000 Tons drægtige eller 254 Tons i Gjennemsnit, i 1855 1098 Skibe til 323,000 Tons eller c. 300 Tons Gjennemsnitsdræg- tighed. Prisen steg i Faveur af Bygmesteren; thi medens man i 18 og Trediverne kunde have gode 1 Classe Skibe for 15 ä 16 £ pr. Tons, rnaatte man i Halvtredserne betale 22 ä 26 £; til samme Tid havde Bygmesteren vel 25°/o høiere Arbeidsløn at udrede, men Materialerne vare bievne langt billigere end før. Yellow Pine var i 1852 20° o billigere end i 1848, Hamp 16 å 20%, engl. Stangjern 25%, Kobber 10% og dette fornemmelig paa Grund af Forandring i Told- tariffen. De havde derfor 50% Forhøielse i Prisen paa Skibene, som de byggede, til samme Tid, som de havde 20% Afslag i Prisen paa Materialet. Imidlertid skyldes en Deel af denne voldsomme Stigning af Tonnagen ikke den frie Handel, men Op- dagelsen af Guldminerne og Krigen med Rusland, der fordrede meget store Transportmidler. Regjeringen betalte i Almindelighed 33 å 35 sh. pr. Tons reg. om Maaneden for Seilskibe, og 55 ä 60 sh. for Damp- skibe , hvilke man siden kunde have for 20 sh. og for 35 sh. Rederen havde store Fordele i denne gyldne Periode, da Fragterne paa mange af de over-