Smittefaren ved fælles Benyttelse af Brugsgenstande
og midlerne til dens Bekæmpelse
Forfatter: Einar Lundgaard
År: 1905
Forlag: Jacob Lund Medicinske Boghandel
Sted: København
Sider: 32
UDK: 6145
Prisbelønnet af den almindelige danske Lægeforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IO
det menneskelige Legeme betydeligt ringere, men dog til-
strækkelig stor til at muliggøre en indirekte Smitteoverførelse.
Om nu end den Fare for direkte Smitte, som det
daglige Samkvem medfører, ikke maa undervurderes, er der
dog nogle Forhold, som forringer denne Risiko en Del, og
som ved dens Værdsætning ikke maa lades ude af Betragtning.
Man maa saaledes erindre, at selv om en Del af de Personer,
som lider af en af de her omtalte smitsomme Sygdomme,
tilsyneladende raske kan færdes blandt os andre (saaledes
Folk, der lider af veneriske Sygdomme og lette Tuberkulose-
tilfælde), er det dog kun et Mindretal af deres Medmennesker,
med hvem de kommer i saa intim Berøring, at der bliver
Lejlighed ti] direkte Smitte. I det langt overvejende Antal
af Tilfælde vil ogsaa de Personer, der er angrebne af en
smitsom Sygdom, frembyde saa tydelige Tegn paa ikke at
være raske, at man derigennem advares og kan sørge for
at undgaa nærmere Berøring, ligesom de ogsaa i overmaade
mange Tilfælde af Sygdommen tvinges til at ligge til Sengs
og med Flid holdes isolerede fra Samkvem med Omverdenen.
Ved alle de nævnte Omstændigheder forringes betydeligt
Faren for direkte Smitteoverførelse.
Anderledes stiller det sig med den indirekte Smitte.
Her er absolut intet, der advarer. En Genstand kan bevare
sin Smitteevne Here Dage og Uger, ja undertiden maaske
Maaneder efter, at den har været i Berøring med den syge,
kan have passeret mange Hænder og være fjærnet langt
fra det Sted, hvor Sygdomskimene er paaført den, saaledes
at man aldeles ikke af de Omstændigheder, under hvilke
den kommer en i Hænde, vækkes til særlig Mistanke. Da
tilmed de Sygdomskim, om hvilke det drejer sig, er usynlige
for det blotte Øje, behøver der end ikke i Genstandens
Udseende at være det mindste Tegn paa dens Farlighed
som Smittebærer. Den Bog, den Ske, den Pude, som er
Bærer f. Eks. af Difterismitten, kan tilsyneladende være
fuldstændig ren og uden Plet.
Naar man nu ved alt dette og tænker over, hvor mange
syge Mennesker Samfundet rummer, og hvor mange Gen-
stande, hvis Forhistorie er os fuldstændig ubekendt, der
daglig kommer i Berøring med vor Hud og endog med vore
Slimhinder, forstaar man, at vi paa denne Maade alle daglig