Smittefaren ved fælles Benyttelse af Brugsgenstande
og midlerne til dens Bekæmpelse

Forfatter: Einar Lundgaard

År: 1905

Forlag: Jacob Lund Medicinske Boghandel

Sted: København

Sider: 32

UDK: 6145

Prisbelønnet af den almindelige danske Lægeforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
IO det menneskelige Legeme betydeligt ringere, men dog til- strækkelig stor til at muliggøre en indirekte Smitteoverførelse. Om nu end den Fare for direkte Smitte, som det daglige Samkvem medfører, ikke maa undervurderes, er der dog nogle Forhold, som forringer denne Risiko en Del, og som ved dens Værdsætning ikke maa lades ude af Betragtning. Man maa saaledes erindre, at selv om en Del af de Personer, som lider af en af de her omtalte smitsomme Sygdomme, tilsyneladende raske kan færdes blandt os andre (saaledes Folk, der lider af veneriske Sygdomme og lette Tuberkulose- tilfælde), er det dog kun et Mindretal af deres Medmennesker, med hvem de kommer i saa intim Berøring, at der bliver Lejlighed ti] direkte Smitte. I det langt overvejende Antal af Tilfælde vil ogsaa de Personer, der er angrebne af en smitsom Sygdom, frembyde saa tydelige Tegn paa ikke at være raske, at man derigennem advares og kan sørge for at undgaa nærmere Berøring, ligesom de ogsaa i overmaade mange Tilfælde af Sygdommen tvinges til at ligge til Sengs og med Flid holdes isolerede fra Samkvem med Omverdenen. Ved alle de nævnte Omstændigheder forringes betydeligt Faren for direkte Smitteoverførelse. Anderledes stiller det sig med den indirekte Smitte. Her er absolut intet, der advarer. En Genstand kan bevare sin Smitteevne Here Dage og Uger, ja undertiden maaske Maaneder efter, at den har været i Berøring med den syge, kan have passeret mange Hænder og være fjærnet langt fra det Sted, hvor Sygdomskimene er paaført den, saaledes at man aldeles ikke af de Omstændigheder, under hvilke den kommer en i Hænde, vækkes til særlig Mistanke. Da tilmed de Sygdomskim, om hvilke det drejer sig, er usynlige for det blotte Øje, behøver der end ikke i Genstandens Udseende at være det mindste Tegn paa dens Farlighed som Smittebærer. Den Bog, den Ske, den Pude, som er Bærer f. Eks. af Difterismitten, kan tilsyneladende være fuldstændig ren og uden Plet. Naar man nu ved alt dette og tænker over, hvor mange syge Mennesker Samfundet rummer, og hvor mange Gen- stande, hvis Forhistorie er os fuldstændig ubekendt, der daglig kommer i Berøring med vor Hud og endog med vore Slimhinder, forstaar man, at vi paa denne Maade alle daglig