Smittefaren ved fælles Benyttelse af Brugsgenstande
og midlerne til dens Bekæmpelse
Forfatter: Einar Lundgaard
År: 1905
Forlag: Jacob Lund Medicinske Boghandel
Sted: København
Sider: 32
UDK: 6145
Prisbelønnet af den almindelige danske Lægeforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II
lober en vis Risiko for at blive smittede med en eller
anden Sygdom.
Der er altsaa utvivlsomt en vis Smittefare forbunden
med den fælles Benyttelse af Brugsgenstande; men den er
dog ikke slet saa stor, som man efter det foranførte maaske
kunde være tilbøjelig til at tro, og Frygten for denne
Fare bør ikke overdrives. Mange Omstændigheder
bidrager nemlig til at forringe den betydeligt.
Ganske vist kan som sagt adskillige Sygdomskim leve
udenfor det menneskelige Legeme; men de træffer kun
undtagelsesvis gunstige Livsbetingelser (passende Temperatur,
Fugtighedsgrad og Næringsstof). De vil derfor som Regel
ikke kunne formere sig og vil som oftest af Mangel paa
Fugtighed og Næringsstof og under Paavirkning af for-
skellige direkte skadelige Indflydelser, for hvilke de er
udsat, efterhaanden svækkes saa meget, at de, selv om de
paa ny indførtes i et menneskeligt Legeme, vilde være ude
af Stand til at gøre dette sygt. Der lader sig ikke sige
noget bestemt om, hvor lang eller hvor kort Tid der er
nødvendig til at svække Sygdomskimene saa meget, at de
bliver absolut ufarlige. Det varierer stærkt for de forskellige
Arter og er ogsaa afhængigt af de forskellige Forhold, under
hvilke de er anbragte. Vi ved, at frisk Luft og Lys, navnlig
direkte Sollys indvirker skadeligt paa Bakterierne, og det
samme gælder om en Del af de Midler, som man anvender
i det daglige Livs Rengøringsprocesser.
En meget stor Del af de Brugsgenstande, som gaar
fra Haand til Haand, er nu, dels paa Grund af deres Form
(glatte Overflader), dels paa Grund af det Stof, hvoraf de
er fremstillede (Metal, Glas, Porcellæn), paa Forhaand
daarlig Jordbund for Sygdomskimene, idet de hverken byder
deres Fasthængen eller deres Trivsel gunstige Betingelser.
Tilmed er Flertailet af disse Genstande til Stadighed eller
med Mellemrum udsat for Luftens og til dels Sollysets Paa-
virkning og underkastes for en stor Del ogsaa med Mellem-
rum forsætlig mere eller mindre virksomme Renselsesprocesser.
Man kan vist derfor ganske roligt gaa ud fra, at største
Delen af de Sygdomskim, som gennem Brugsgenstande
bringes i Berøring med os, er om end ikke dræbte saa
dog saa stærkt svækkede, at de er uskadelige.
2