Smittefaren ved fælles Benyttelse af Brugsgenstande
og midlerne til dens Bekæmpelse

* blot den tvingende »Nødvendighed« men alene Hensynet til egen eller andres Bekvemmelighed og Fornøjelse eller rene Høflighedshensyn kan imidlertid afgive fuldt forsvarligt Motiv til Benyttelsen af Brugs- genstande, som man ikke har Grund til at anse for særlig smittefarlige. Da imidlertid ikke blot Børn men ogsaa adskillige voksne har den Vane af ren Nysger- righed eller i Tankeløshed at fingerere ved og »prøve« alle Genstande, som kommer inden for deres Rækkevidde, er det dog paa sin Plads at minde om, at der kan være en Smitterisiko forbunden med denne Uskik. Hvad endelig Berøringens Intimitet angaar, da er det en Selvfølge, at en ganske kortvarig Berøring af en mis- tænkelig Genstand er mindre farlig end længere Tids Brug, og ligeledes udkræves der adskilligt mindre Forsigtighed overfor Genstande, som kun kommer i Berøring med den ydre Hud, end overfor dem, der bringes i Berøring med Slimhinderne. Dette maa dog ikke forstaas saaledes, at man fuld- stændig kan tilsidesætte Forsigtighed overfor den ydre Hud, naar blot denne er uden Saar. Huden og navnlig de Fordybninger, i hvilke Haarene har Sæde, og de deri udmundende Kirtelgange afgiver en gunstig Jordbund for forskellige Sygdomskim. Det drejer sig her hovedsagelig om Sygdomme, som kun angriber selve Huden og Haarene og ikke truer Livet, men af hvilke dog nogle er saa haard- nakkede, generende og skæminende (Ringorm, Skurv, Skæg- pest), at der er al mulig Grund til at søge at undgaa Smitte. Der maa derfor indtrængende advares mod Fællesbrug af Kamme, Haarbørster, Barberkostc, Barberservietter, Svampe og Haandklæder. Man bør undgaa Barber- og Frisørstuer, hvor der ikke foregaar en betryggende Renselse af disse Genstande mellem hver Kundes Benyttelse, og ligeledes bør man paa offentlige Toiletrum, paa Badeanstalter og lignende Steder omgaas de der udleverede Toiletgenstande med en vis Varsomhed. For de alvorligere, hele Organismen angribende Infek- tionssygdomme er Slimhinderne dog den hyppigste Ind- gangsport, og disses Saarbarhed er saa meget større, at der er al mulig Grund til som særligt Punkt blandt vore Forsigtighedsforanstaltninger at opstille den Regel: