Smittefaren ved fælles Benyttelse af Brugsgenstande
og midlerne til dens Bekæmpelse

Forfatter: Einar Lundgaard

År: 1905

Forlag: Jacob Lund Medicinske Boghandel

Sted: København

Sider: 32

UDK: 6145

Prisbelønnet af den almindelige danske Lægeforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
25 Man bør navnlig være forsigtig overfor Genstande, som er bestemte til at komme i Berøring med Slimhinderne. Det er særligt Munden, hvis Slimhinde er udsat for Berøring med Brugsgenstande. For de andre Slimhinders Vedkommende vil det som Regel kun komme ti] at dreje sig om Apparater, der anvendes i Lægebehandlingens Tjeneste (Næsedouche, Lavementsprøjter o. I.), og som selvfølgelig altid helst bør forbeholdes en enkelt Bruger eller i alle Tilfælde kun bør benyttes i Fællesskab med andre, naar man i Lægens eller sin egen Kontrol med den forud for Brugen gaaende Rengøring har tilstrækkelig Garanti for, at denne er betryggende. Munden derimod er daglig udsat for Berøring med forskellige Brugsgenstande, og foruden de talrige sikkert konstaterede Tilfælde, hvor smitsomme Sygdomme f. Eks. Syfilis er overført gennem Spiserekvisitter, Blæseinstrumenter o. ]., har utvivlsomt saadanne i Munden indførte Genstande Skylden for et ret stort Procenttal af Sygdomstilfælde med »ukendt Smittekilde«. Det kan ikke noksom indprentes, at alle Brugsgen- stande, som i Følge deres Anvendelse maa ind- føres i Munden, i s aa stor Udstrækning som muligt bor være forbeholdt en enkelt Bruger, og dette bør absolut være 'Tilfældet ined saadanne Ting, som ikke uden særlige Foranstaltninger kan renses betryggende. . Dette gælder saaledes om Cigarrør, Tobakspiber, Blæseinstrumenter samt Værktøj, som cr indrettet til at indføres i Munden, f. Eks. Glaspusternes Blæserør (»Piber«). Det kan ikke engang anses for betryggende, at selve Genstandenes Mund- stykke er aftageligt, saa at enten hver Bruger kan have sit eget Eksemplar af dette, eller det desinficeres mellem de forskellige Personers Benyttelse, thi de øvrige Dele af Piben eller Instrumentet vil ikke undgaa at fyldes med Mund- vædske, som saa den næste Bruger kan komme til at indsuge. Her turde ogsaa være Stedet for en meget energisk Advarsel mod den højst sundhedsfarlige Uskik, at Kunder og Ekspedienter i Forretninger, som handler med Tobaks- piber eller Blæseinstrumenter, tankeløst prøver en større Række igennem — for Tobakspibernes Vedkommende vel kun for at mærke, hvorledes de »falder i Munden«, — og derved ikke undgaar at besudle dem ined Mundvædske og