Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

104 Uoverensstemmelse mellem min hydrauliske theori og de hydrauliske forsøg. Min hydrauliske theori synes i liere henseender ikke at kunne forliges med iagttagelserne. Efter min theori er den effektive trykliøide He, efter at hastighedsforøgelsen er endt, altsaa efter at udløbet har fundet sted og fluidet i reservoiret ikke længer virker paa straalen, mindre end den givne trykhøide H, hvoraf hastigheden under udstrømningen bestemmes. Naar m er kontraktionskoefiicienten, saa er: Er saaledes udløbet faldt, in — 1, saa er He — di 2 3 Er m = -s-, saa er He — ~r H. 3 4 Er m = saa er He — H. d Af den effektive trykhøide bestemmes stigeliøiden ved vandspring og den længde, som en under en spids vinkel udsendt straale naar. Denne skal altsaa efter min theori være afhængig af kontraktionskoefficienten. De resultater, flere hydrauliske experi- mentatorer er kommet til, synes at staa i strid hermed. Stigehøiden ved vandspring skal saaledes ved smaa trykhøider blive lig den givne trykhøide og efter Weisbachs forsøg ikke formindskes med voxende kontraktionskoefficient. Denne uoverensstemmelse mellem theorien og iagttagelserne — hvis disse er paalidelige — fjernes ved at antage, at kontraktionskoefficienten, der bestemmes af mundingens form, ikke er uforandret den samme i hele mundingens tversnit, men voxer fra tversnittets sidekanter til dets centrum. Med denne antagelse stemmer det ogsaa, at den kontraktionsko- efficient, som er udledet af iagttagelserne, er mindre end den theoretiske. Derimod er der andre forsøg af Weisbach, hvormed min theori paa ingen maade kan forliges. Weisbach har gjort forsøg over vandets udløb under store overtryk — flere athmosfærers tryk — og bestemt kontraktionskoefficienten ved forskjellige for- mer af mundstykker. Han er kommet til det resultat, at kontrak- tionskoefficienten ikke væsentlig paavirkes af overtrykkets stigen.