Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse
Forfatter: L.F. Johanssen
År: 1897
Forlag: ALB. CAMMERMEYERS FORLAG
Sted: Kristiania
Sider: 110
UDK: 532
AF
L. F. JOHANSSEN
KAND. FILOS.
ALB. CAMMERMEYERS FORLAG
LARS SWANSTRØM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
Og udløbsmassen Q2, idet kontraktionskoefficienten
q2 = m f?v2 =-yf evi v/’F—]/=
Naar altsaa ved et konstant indre tryk h g q + p<> det ydre
modtryk aftager fra pi = til pi — 0, og overtrykket
tiltager fra - til hg q + p0, vil ved afrundet munding
udløbshastiglieden voxe fra vi til vi)/ 2, derimod udløbsmassen af-
tage fra Qi til Qi )/“ Dette gjælder for væskers vedkom-
mende, hvor tætheden ? er konstant. Ved permanente gasarter
derimod, hvor q er variabel, vil efter udløbsformlen for disse
Q2 — Qi-
Dividerer man udløbsmassen ved munding i tynd væg med
udløbsmassen ved afrundet mundstykke og kalder dette forhold
kontraktionskoefficient, vil følgelig denne voxe til 1 for væskers
vedkommende ligesaa vel som for gasarters. Der er saaledes ogsaa
i denne henseende overensstemmelse mellem gasarter og væsker.
I andre henseender er der ogsaa uoverensstemmelse mellem
de hydrauliske forsøg og min tlieori, som vilde være ødelæggende
for denne, hvis forsøgene var paalidelige. Dette gjælder læren
om reaktionstrykket, hvor den gjældende theori ogsaa er bekræftet
ved forsøg. Jeg antager disse forsøg for urigtige.,
Efter den gjældende theori om reaktionstrykket skal dette
være dobbelt saa' stort som det hydrostatiske overtryk paa den
effektive munding. Størrelsen af reaktionstrykket udledes paa den
maade, at man undersøger størrelsen af massen og hastigheden
af det udstrømmende fluidum. Deraf finder man den kraft, som
udfordres til i et sekund at meddele massen denne hastighed, og
ifølge principet om ligestorheden af aktion og reaktion sættes
reaktionstrykket lig denne kraft. Man betragter altsaa udløbet
som frembragt af trykket af fluidet i karret. Da nn reaktions-
trykket er større end det hydrostatiske tryk, biir trykket i fluidet
i karret under udløbet større end under ligevægten. Denne for-
øgelse af trykket i fluidet er en virkning af udløbet, men udløbet-
er igjen en virkning af fluidets tryk. Man har saaledes en fuld-
kommen cirkel i tankegangen. Åarsagen er virkning af virknin-
gen; virkningen er aarsag til aarsagen.
Efter den gjældende theori, hvor reaktionstrykket er forskjelligt
fra trykket under ligevægten, maa tyngdens acceleration under
udløbet forandres for fluidet i karret og være større end mider
ligevægten — ved fuldt udløb dobbelt saa stor — medens den er
uforandret for det udstrømmende fluidum.; efter min tlieori derimod,