Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

106 Og udløbsmassen Q2, idet kontraktionskoefficienten q2 = m f?v2 =-yf evi v/’F—]/= Naar altsaa ved et konstant indre tryk h g q + p<> det ydre modtryk aftager fra pi = til pi — 0, og overtrykket tiltager fra - til hg q + p0, vil ved afrundet munding udløbshastiglieden voxe fra vi til vi)/ 2, derimod udløbsmassen af- tage fra Qi til Qi )/“ Dette gjælder for væskers vedkom- mende, hvor tætheden ? er konstant. Ved permanente gasarter derimod, hvor q er variabel, vil efter udløbsformlen for disse Q2 — Qi- Dividerer man udløbsmassen ved munding i tynd væg med udløbsmassen ved afrundet mundstykke og kalder dette forhold kontraktionskoefficient, vil følgelig denne voxe til 1 for væskers vedkommende ligesaa vel som for gasarters. Der er saaledes ogsaa i denne henseende overensstemmelse mellem gasarter og væsker. I andre henseender er der ogsaa uoverensstemmelse mellem de hydrauliske forsøg og min tlieori, som vilde være ødelæggende for denne, hvis forsøgene var paalidelige. Dette gjælder læren om reaktionstrykket, hvor den gjældende theori ogsaa er bekræftet ved forsøg. Jeg antager disse forsøg for urigtige., Efter den gjældende theori om reaktionstrykket skal dette være dobbelt saa' stort som det hydrostatiske overtryk paa den effektive munding. Størrelsen af reaktionstrykket udledes paa den maade, at man undersøger størrelsen af massen og hastigheden af det udstrømmende fluidum. Deraf finder man den kraft, som udfordres til i et sekund at meddele massen denne hastighed, og ifølge principet om ligestorheden af aktion og reaktion sættes reaktionstrykket lig denne kraft. Man betragter altsaa udløbet som frembragt af trykket af fluidet i karret. Da nn reaktions- trykket er større end det hydrostatiske tryk, biir trykket i fluidet i karret under udløbet større end under ligevægten. Denne for- øgelse af trykket i fluidet er en virkning af udløbet, men udløbet- er igjen en virkning af fluidets tryk. Man har saaledes en fuld- kommen cirkel i tankegangen. Åarsagen er virkning af virknin- gen; virkningen er aarsag til aarsagen. Efter den gjældende theori, hvor reaktionstrykket er forskjelligt fra trykket under ligevægten, maa tyngdens acceleration under udløbet forandres for fluidet i karret og være større end mider ligevægten — ved fuldt udløb dobbelt saa stor — medens den er uforandret for det udstrømmende fluidum.; efter min tlieori derimod,