Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse
Forfatter: L.F. Johanssen
År: 1897
Forlag: ALB. CAMMERMEYERS FORLAG
Sted: Kristiania
Sider: 110
UDK: 532
AF
L. F. JOHANSSEN
KAND. FILOS.
ALB. CAMMERMEYERS FORLAG
LARS SWANSTRØM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
hvor reaktionstrykket er lig det hydrostatiske overtryk paa
mundingen, biir tyngdens acceleration uforandret for fluidet i
karret, naar dette tænkes i ligevægt, men forandres derimod for
det udstrømmende fluidum.
Betragter man det stedfindende udløb ikke som en virkning
af trykket, af fluidet i karret, men af andre aarsager, saa. vil
udløbet ikke kunne frembringe nogen reaktion ligeoverfor fluidet
i karret. Men fremkalder ikke udløbet nogen reaktion ligeoverfor
fluidet i karret, saa maa dettes tryk være uforandret det samme
under udløbet som under ligevægten.
Det er saaledes en umulighed, at det tryk, der fremkalder
udløbet, kan forøges paa grund af den bevægelse, det fremkalder.
Derimod er det ikke umuligt, at der ved den frembragte bevægelse
kan frigjøres andre kræfter, som virker paa de udstrømmende
partikler, og som kan forøge disses levende kraft. Medens det
er en umulighed, at en kraft kan forege sig selv, er der intet
umuligt i, at kraften ved sin virksomhed kan frigjøre andre
kræfter, som ogsaa biir virksomme. Og saaledes er forholdet ved
fluiders udløb. Den levende kraft af det udstrømmende fluidum
er i regelen for stor til, at den kan være en virkning alene af
trykket af fluidet i karret. Der maa følgelig under udløbet ogsaa
være andre kræfter virksomme, nemlig de paa de udstrømmende
elementer virkende tyngdekræfter. De udstrømmende elementers
vægt maa følgelig forandres under udløbet. Men disse andre
kræfters virksomhed forandrer ikke trykket af fluidet, i karret og
frembringer intet reaktionstryk ligeoverfor dette.
Det er saaledes bevist, at den nuværende lære om reaktions-
trykket er en umulighed, og at følgelig ogsaa. de forsøg, der
verificerer læren, ikke kan være rigtige. De strider ogsaa mod
andre erfaringer. Iagttagelserne viser ikke, at under udløbet
tyngdens acceleration forandres for fluidet i karret, hvilket maatte
finde sted, hvis den gjældende lære var rigtig.
Medens forandringen af tyngdens acceleration for det ud-
strømmende fluidum ikke kan frembringe nogen reaktion ligeoverfor
karret, fremkalder den derimod reaktion ligeoverfor selve det
udstrømmende fluidum, idet dettes specifike tryk forandres. Den
hastighedsforandring, som det udstrømmende fluidum erholder,
ikke paa grund af tilføiede ydre kræfters virkning, men som det
meddeler sig selv, ved sin egen virksomhed, fremkalder ogsaa et
reaktionstryk, der opveier det tryk, fluidet paa en vis maade liar
udøvet mod sig selv, ved at tyngdens acceleration for dets ele-
menter er blevet forandret. Hastigiiedsforandringen paa grund
af det udstrømmende fluidums egen virksomhed under udløbet vil
derfor ikke have nogen indflydelse paa stødtrykket eller paa dets
arbeidsevne, som kun vil bestemmes af den virkning, ydre kræfter
har liavt, paa den hastighedsforøgelse, disse . liar. meddelt det.
Reaktionen af disse ydre kræfter vil ikke virke paa selve det
udstrømmende fluidum, men udenfor dette, medens reaktionstrykket