Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

Forfatter: L.F. Johanssen

År: 1897

Forlag: ALB. CAMMERMEYERS FORLAG

Sted: Kristiania

Sider: 110

UDK: 532

AF

L. F. JOHANSSEN

KAND. FILOS.

ALB. CAMMERMEYERS FORLAG

LARS SWANSTRØM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
107 hvor reaktionstrykket er lig det hydrostatiske overtryk paa mundingen, biir tyngdens acceleration uforandret for fluidet i karret, naar dette tænkes i ligevægt, men forandres derimod for det udstrømmende fluidum. Betragter man det stedfindende udløb ikke som en virkning af trykket, af fluidet i karret, men af andre aarsager, saa. vil udløbet ikke kunne frembringe nogen reaktion ligeoverfor fluidet i karret. Men fremkalder ikke udløbet nogen reaktion ligeoverfor fluidet i karret, saa maa dettes tryk være uforandret det samme under udløbet som under ligevægten. Det er saaledes en umulighed, at det tryk, der fremkalder udløbet, kan forøges paa grund af den bevægelse, det fremkalder. Derimod er det ikke umuligt, at der ved den frembragte bevægelse kan frigjøres andre kræfter, som virker paa de udstrømmende partikler, og som kan forøge disses levende kraft. Medens det er en umulighed, at en kraft kan forege sig selv, er der intet umuligt i, at kraften ved sin virksomhed kan frigjøre andre kræfter, som ogsaa biir virksomme. Og saaledes er forholdet ved fluiders udløb. Den levende kraft af det udstrømmende fluidum er i regelen for stor til, at den kan være en virkning alene af trykket af fluidet i karret. Der maa følgelig under udløbet ogsaa være andre kræfter virksomme, nemlig de paa de udstrømmende elementer virkende tyngdekræfter. De udstrømmende elementers vægt maa følgelig forandres under udløbet. Men disse andre kræfters virksomhed forandrer ikke trykket af fluidet, i karret og frembringer intet reaktionstryk ligeoverfor dette. Det er saaledes bevist, at den nuværende lære om reaktions- trykket er en umulighed, og at følgelig ogsaa. de forsøg, der verificerer læren, ikke kan være rigtige. De strider ogsaa mod andre erfaringer. Iagttagelserne viser ikke, at under udløbet tyngdens acceleration forandres for fluidet i karret, hvilket maatte finde sted, hvis den gjældende lære var rigtig. Medens forandringen af tyngdens acceleration for det ud- strømmende fluidum ikke kan frembringe nogen reaktion ligeoverfor karret, fremkalder den derimod reaktion ligeoverfor selve det udstrømmende fluidum, idet dettes specifike tryk forandres. Den hastighedsforandring, som det udstrømmende fluidum erholder, ikke paa grund af tilføiede ydre kræfters virkning, men som det meddeler sig selv, ved sin egen virksomhed, fremkalder ogsaa et reaktionstryk, der opveier det tryk, fluidet paa en vis maade liar udøvet mod sig selv, ved at tyngdens acceleration for dets ele- menter er blevet forandret. Hastigiiedsforandringen paa grund af det udstrømmende fluidums egen virksomhed under udløbet vil derfor ikke have nogen indflydelse paa stødtrykket eller paa dets arbeidsevne, som kun vil bestemmes af den virkning, ydre kræfter har liavt, paa den hastighedsforøgelse, disse . liar. meddelt det. Reaktionen af disse ydre kræfter vil ikke virke paa selve det udstrømmende fluidum, men udenfor dette, medens reaktionstrykket