Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

30 Ved nærmere undersøgelse af dette udtryk vil man finde, at nævneren altid er større end 1. Naar Fi=Ti, biir ogsaa . / mi Fi \2 . , i Fix mi = m = 1 og - - F J = 1, medens 2mi I 1 — —) = 0. 2 ' T"3 Hastighedshøiden blir isaafald lig H. Er derimod -,p- meget liden, hvad i almindelighed er tilfældet, biir Vi2___ 2g H. mi Fi y2 m F ' r 2 mi । hvor nævnerudtrykket altid er større end 1, idet ni! altid er større end ’/2. Ved mine formler for trykhøidetabet ved forsnevringer frem- kommer saaledes ikke den urimelighed, som den nuværende lære medfører, at hastighedshøiden i forsneVringen kan overstige den givne trykhøide ved mundingen, eller den levende kraft overstige de givne kræfters arbeide. Ansatssør. 1) Cylindriske ansatsrør. Vandet antages at træde ind i røret under kontraktion, mod kontraktionskoefficienten m', og at fylde det igjen efter kontrak- tionen. Hastigheden ved ansatsrørets ydre munding v'b!ir da min- dre end hastigheden paa det kontraherede sted af straalen v, idet v' = m'v, hvor v er den hastighed af straalen, der svarer til den givne trykhøide. Vandet i den kontraherede del af straalen vil derfor virke acceleremie paa vandet efter udvidelsen i ansats- røret og forøge dettes hastighed. Men derved vil øfifsaa udstrøm- ningshastigheden fra reservoiret forøges. Dersom vandet strømmede ind i ansatsrøret med kontraktionskoefficient m = kontraktionsko- efficienten ved mundins: i tynd væg, vilde hastigheden af vandet efter udvidelsen i ansatsrøret være niv og arbeidsevnen liy trykket gange ’/2 niv. I den kontraherede del af straalen er hastigheden v og arbeidsevnen lig trykket gange ’/2 v. Hastigheden i den udvidede del af straalen forøges nu til m'v og arbeidsevnen til