Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

Den nuværende lære om fluiders bevægelse lider af mange og store mangler. Den er i virkeligheden helt igjennem feilagtig, og feiJene viser sig lige fra grundvolden af. Af de to fundamentale theoremer for bevægelseslæren — nemlig d’Alemberts princip og satsen om tilvexten af levende kraft — er d’Alemberts princip uanvendeligt til bestemmelse af fluidernes bevægelse, og ikke blot af den grund, at de opstillede differentialligninger ikke kan integ- reres. Principet kan ikke benyttes ved fluiderne. Det andet fundamentale theorem for bevægelseslæren — satsen om tilvexten. af levende kraft — er ufuldstændigt og misvisende. Ved levende kraft forstaar man det arbeide, som medgaar til meddelelse af den givne hastighedsforøgelse. Og dette antager man uden videre er ligt det arbeide, fluidet kan udføre paa grund af den erholdte hastighedsforøgelse. Man skjelner ikke mellem accelerationsarbeidet og arbeidsevnen, men antager disse for identiske. Dette er aldeles urigtigt. Jeg udvikler en ny sats, hvorefter arbeidsevnen særskilt kan bestemmes. ■ Ved læren om det specifike tryk under bevægelsen begaar ligeledes den nuværende lære feil af grundlæggende betydning; og ligesaa ved theorien for stød og reaktion. Til bestemmelse af kontraktionskoefficienten ved udløb af munding i tynd væg har man ingen tlieori; jeg udvikler en saadan og opstiller formler, hvorefter kontraktionskoefficienten theoretisk. kan bestemmes. Ved læren om trykhøidetabet ved tversnitsforandringer kommer man nu til det umulige resultat, at der i en forsnevring kan fremkomme en hastighed, som er større , end den, der bestemmes af den givne trykhøide ved mundingen. Jeg udvikler en iiy formel for tryk- høidetabet ved pludselige tværsnitsforandringer og opstiller ligeledes en formel for trykhøidetabet ved ikke pludselige tværsnitsforan- drinsrer, hvor der efter den gjældende ]ære intet trykhøidetab skal fremkomme. Ved den nuværende tlieori for kontraktionskoeffici- enten ved cylindriske ansatsrør fremkommer paa det kontraherede sted en hastighed, som er større end den, der bestemmes af trykhøiden ved mundingen. Jeg udvikler en ny theori, hvorefter