Elementerne Af En Ny Theori For Fluiders Bevægelse

Forfatter: L.F. Johanssen

År: 1897

Forlag: ALB. CAMMERMEYERS FORLAG

Sted: Kristiania

Sider: 110

UDK: 532

AF

L. F. JOHANSSEN

KAND. FILOS.

ALB. CAMMERMEYERS FORLAG

LARS SWANSTRØM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
4 hastigheden paa det kontraherede sted ikke er større end den, der bestemmes af den givne trykhøide, men lig denne, og opstiller en ny formel til bestemmelse af kontraktionskoefficienten. Ved den nuværende lære om luftformige legemers bevægelse forekommer endnu en fundamental feil. Man anvender den til- standsligning, der gjælder for permanente gasarter under ligevægten, ogsaa under bevægelsen, Jeg opstiller en ny tilstandsligning, der gjælder for permanente gasarter under bevægelsen, og hvoraf tilstandsligningen under ligevegten udledes som et specielt tilfælde. Paa grund af den nye tilstandsligning biir ogsaa formlerne for tætheden, trykket, hastigheden, udløbsmængden og temperaturen af den udstrømmende gas forskjellig fra de nuværende. Den nuværende udløbsforme], der er opstillet af de Saint Venant og Wantzel, gir vistnok resultater, der stemmer godt med iagttagel- serne. Men for at naa rimelige resultater har man maattet opstille en hypothese, som er aldeles forkastelig. Man antager nemlig, at trykket i mundingen ikke synker under den værdi, der gir maximum af udløbsmængde Ved permanente gaser skal efter denne hypothese trykket i mundingen ikke blive mindre end halvparten af det indre tryk. Naar nemlig det ydre tryk er blevet lig halvparten af det indre, har udløbsmængden naaet sin største værdi og holder sig efter iagttagelserne konstant paa denne, naar det ydre tryk synker. Efter den opstillede hypothese vil ikke blot udløbsmængden blive konstant fra det øieblik, det ydre tryk er synket ned til halvparten af det indre. Da nemlig tætheden af den udstrømmende gas efter den nu gjældende theori bestemmes af trykket i mundingen, vil o<*saa hastigheden og den levende kraft blive konstante. Men dette resultat maa gjøre hypothesen forkastelig. Det kan ikke antages, at alle disse for- skjellige overtryk, alle disse forskjellige kræfter, virkende i samme tid paa samme masse, nemlig den konstante udløbsmængde, skal meddele denne masse den samme hastighed. Om man saaledes har et indre tryk af 20 athm., saa biir udløbsmængden den samme, enten det ydre tryk er 10 athm., eller 1 athm., eller 0 athm., medens overtrykket biir henholdsvis 10 athm., 19 athm. og 20 athm. Det kan ikke antages, at et tryk af 20 athm. meddeler den samme masse den samme hastighed, som et tryk af 10 athm. meddeler, naar ikke tiden, hvori de to tryk virker paa massen er forskjellig. De Saint Venant og Wantzels formel kan heller ikke forliges med den mekaniske varmetheori. Den meddelte levende kraft skal efter de Saint Venant og Wantzels formel være en virkning af expansionsaibeidet af selve den gas, som strømmer nd, uden varmetilførsel udenfra. Men iagttagelserne viser, at ogsaa temperaturen af gasen i beholderen synker bety- delig under udstrømningen. En anden udløbsformel antager ogsaa den meddelte levende kraft for en virkning af selve gasens expansion, men antager, at gasen tilføres saamegen varme under expansionen, at temperaturen biir uforandret. For at denne formel