Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Lavet derved mente at kunne høste Gavn, forstaar man den Glæde, hvormed det modtog Reskriptet af 1744. »Denne saa længe for- ønskede Tidende, har jeg ikke kunnet lade være med at meddele mine Herrer Kolleger«, skriver Oldermand Martin Labes i Forhand- lingsprotokollen 14. Juli 1744, paa hvilken Dag han havde stævnet Amtet til Møde. Crügers endelige Eftergivenhed i Striden, i Forbin- delse med Lavets udulgte Tilfredshed med den vundne Fordel, gav som Frugt: Fred og Forsoning mellem de stridende Parter. Det mest iøjnefaldende Udslag af Lavets nu venligsindede Følelser mod Cru- ger blev den Hyldest, som det ydede ham, da han i 1746 udnævntes til Justitsraad. I højstegen Person kørte nemlig Oldermanden i Ka- reth til Frederiksborg, hvor Crüger da boede, »for højtidelig at bringe ham Lavets Lykønskning og besegle Forsonings- og Venskabs- pagten« 289). Hvori bestod nu den Forandring, som Forordningen af 1736 bragte baade i Henseende til Kirurgiens Udvikling og dens Udøveres Uddannelse? Hvorledes var Forholdet før den Tid? Vi ved af Lavs- artiklerne fra 1668 og senere fra 1684, at det paalagdes enhver Svend, der vilde være Mester, først at aflægge en Prøve for det medicinske Fakultet og nogle Amtsmestere. Om Beskaffenheden af denne skriver F. V. Mansa240): »Som Til- hørere og Censorer (ved Eksamen) vare det medicinske Fakultets Medlemmer og Stadsfysikus til Stede. Genstandene for Eksaminationen vare, som det synes, Anatomi og chirurgisk Pathologi og Therapi. Spørgsmaalene findes imidlertid ikke specifiserede (i Oldermandsbogen), saa at intet bestemt kan siges om Omfanget af de Genstande, som forelagdes Kandidaten ved den mundtlige Eksamen. Oldermanden begyndte med at fremsætte Spørgsmaalene, derefter afløstes han af en eller flere af de tilstedeværende Amtsmestre. Foruden denne theoretiske Prøve, maatte Kandidaten praktisk vise, at han kunne tilberede forskellige Slags Salver og Plastre, hvoi- paa der paa hin Tid lagdes saa megen Vægt, saasom Opodeldok, Emplastrum stictikum Paracelsi, viride ex herbis, diachylon anodynum, diachylon cum gummis o. s. v. Derimod ses det ikke, at han hai maattet aflægge nogen Prøve paa sin Færdighed i at udføre chiruigiske Operationer, ikke en Gang i dem, som hører ind undei Chiruigia minor. Eksaminen varede gerne 2 Timer; havde Kandidaten tilfreds- stillet sine Eksaminatorer og Censorer, gaves ham Karakteren »wohl« eller »ziemlich wohl bestanden«. Han maatte derpaa give et Reveis 7*