Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

90=:.. --- ... --- — .... — Følgen af dette Andragende blev et Reskript af 3. Juni 1744, i hvilket Kongen eftergav de indtrædende Mestere de til Theatrets Un- derholdning paabudne Penge og gav alle Mesterne i Kjøbenhavn, nu og fremdeles, fri Ejendomsret over deres indehavende Amter. 100 Rdls. Afgiften bortfaldt, ligesom Mesterne ogsaa fritoges for at betale de i Reskript af 3. Maj 1743, § 4 foreskrevne 5 Rdl. til Kongen, naar en Dreng indskreves i Lavet. Kjøbenhavns Barberer havde saaledes i den Henseende naaet det Resultat, som de nu i omtrent 8 Aar tappert havde kæmpet for, og gennem hele Tiden imødeset med Uro og Spænding. Tilstanden fra før 1736 var genoprettet. Nominelt maatte den indtrædende Mester nu betale 600 Rdl., reelt var Prisen for et Amt svævende opefter. Medens Afgiften til det Offentlige for Amtsmesterne saaledes var bortfalden, vedblev den derimod at bestaa uforandret for Regiments- og Divisionskirurgernes Vedkommende, ligesom den ogsaa fastholdtes for de Kirurger, der nedsatte sig i Provinsbyerne. Ved en Rente- kammerskrivelse af 22. April 1769 skete der dog den Forandring, at alle de anførte Beløb i 1743 Reskr. nedsattes til det halve saaledes, at enhver Regimentskirurg ved sin Indtrædelse i Regimentet kun skulde betale 50 Rdl., enhver Kirurg, der nedsatte sig i en af de større Byer 20 Rdl. og i de mindre Byer 15 Rdl. For Indskrivelse af Læredrenge 21/» Rdl. 238). I Kampens lange Løb havde nu Simon Crüger endelig maattet give fortabt. Den Modstand var brudt, som han hidtil havde ydet overfor en Stand, der ifølge dens Kald burde have været hans natur- lige Forbundsfælle og til hvilken han tvertimod skulde have sluttet sig i Kampen mod deres egentlige fælles Modstander, Fakultetet og de medicinske Læger. Hans Modstand bundede alene i en stædig Fastholden ved Bestemmelsen i hans Forordning om, hvor Pengene til Theatrets Drift skulde komme fra. Det afgørende for ham, skulde man synes, maatte have været Institutionens Oprettelse, den der for- øvrigt har sikret ham historisk Berømmelse, mindre magtpaaliggende derimod just under den givne Form at vælte omtrent hele Byrden over Barberlavet og belaste dets vordende Medlemmer og dér, med al den Autoritet og Energi, han raadede over, holde den liggende. Paa den anden Side havde det ikke været urimeligt, om de paagæl- dende Kandidater skulde have betalt noget Honorar for den Under- visning, de nød paa Anstalten, men, naar de nu slap helt fri og naar