Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

■ ■■ : ------------------- ----- ' -- ----107 BARBERLÆGER. DET KIRURGISKE AKADEMI. I den paafølgende Periode indtraf der en Begivenhed, som med et Slag nær havde gjort det af med Barberkirurgernes Institution. Den før omtalte Kamp imellem Kirurgerne, i dette Tilfælde alt- saa de ledende Kirurger udenfor Amtet, og Medicinerne var frem- deles staaende og Stridsspørgsmaalet var Kirurgernes Uafhængighed. Medens disse paa den ene Side strider for at opnaa fuld Selvstæn- dighed, altsaa Uafhængighed af det medicinske Fakultet, kæmper Medicinerne paa deres Side for at bringe den kirurgiske Fraktion og dens Læreanstalt ind under Universitetet. Denne Del af Kampen, der skrev sig fra Forordningen af 1740 om det medicinske Fakultet, hvorved dette, som før omtalt, fik Haand i Hanke med Kirurgien, fandt sin endelige Afslutning 45 Aar senere ved Oprettelsen af det kirurgiske Akademi 22. Juni 1785. Det var denne Gang, ligesom i 1736, Kirurgerne, der gik af med Sejren, Medicinerne fik ikke deres Ønske opfyldt, Barbererne — blev sat ud af Spillet. Hensigten med det kirurgiske Akademi var, næst efter at afløse det indtil da bestaaende anatomiske Theater, at skabe en selvstændig kirurgisk Institution, som blev skilt fra ethvert Maskepi eller Sam- menhæng med Fakultetet og som i Rang blev sideordnet Universi- tetet. Dette opnaaedes ogsaa fuldstændig ved 1785 Forordningen. Heri bestemtes Professorernes Antal til tre, nemlig Generaldirektøren for Kirurgien (W. Hennings), Hofkirurgen og den første Kirurg ved Fre- deriks Hospital. Disse i Forbindelse med Kongens Livkirurg og de øvrige Hofkirurger udgjorde Akademiets Styrelse. Selve Anstalten fik Prædikatet kongelig og Kirurgerne hævedes ved Forordningen i Rang med Lægerne. Ved Oprettelsen af Akademiet skete der en Sondring af Kirurger og Barberer, den i Systemet tætte Forening af Kirurgen og Barberen opløstes, Baandet, der knyttede Disektions- og Barberkniven sammen, overskares. Nu gik Kirurgvejen ikke længer, som forhen, nødven- digvis kun igennem Barberstuen, nu blev Kirurg og Barber fremdeles ikke noget ensbetydende Begreb, hvormed der dog ikke i det hele skal være sagt, at Barbersvendene ikke kunde blive Kirurger og Amts- mesterne ikke vedblive at være det. Saa intim var Forbindelsen, og saa indlevet, at da Badersvend J. G. H. Weiskoph i Begyndelsen 8*