Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108 '__ • --------------------—--------
af 1785, altsaa kort forinden Akademiets Stiftelse, vilde tage Eksamen,
kunde Oldermanden 18. Febr. 1785 formentlig med fuld Ret til Ju-
stitsraad Hennings indgaa med en Protest herimod, fordi Weiskoph
ikke var oplært ved Kirurgien, under Henvisning til at Forordn, ikke
tillader nogen at admitere til kirurgisk Eksamen, uden alene Studiosi
Chirurgiæ. »W. kan som Badersvend ej vente at blive inkorporeret
i Amtet.«
I sin Skrivelse til Hennings udtalte Olderm. desuden:
gør fig iøvrigt forfifret om Deres Delbyrbigfyebs llnberftøttelfe imob flig æts
traaenbes præjudicerlig Ømgang allerfyelft XDeisfopb" ... en Forsikring,
som Hennings altsaa godt halvandet Aar senere svigtede ved at være
med til Udstedelsen af Weiskophs Testimonium.
Den 9. Okt. og følgende Dage 1786 gik nemlig Johan Georg Heinrich
Weiskoph op til Eksamen og bestod den med 2. Karakter, hvorefter
han, som alle andre eksaminerede kirurgiske studerende, kaldtes Can-
didatus chirurgiæ.
Paragraf 12 i »Forordningen angaaende et kongl. chirurgisk
Academies Stiftelse og Indrettelse i Kjøbenhavn«2,V1) blev det Sværd,
der overhuggede en næsten 300aarig Forbindelse mellem den kirur-
giske Lægevidenskab og Barberhaandværket. I sit andet Afsnit ud-
siger nemlig bemeldte Paragraf 12, at »ved et Barberamts Rettighed
skal i det Højeste Frihed til at aarelade, trække Tænder ud og sætte
Klyster, være forbundet; men hvo, som fra denne Forordnings Be-
kendtgørelses Dato af vil købe sig en saadan Amtsrettighed og til-
lige udøve Kirurgien, skal først af Akademiet været prøvet, erkendt
dygtig hertil og forsynet med det sædvanlige Testimonio, hvilket
Testimonium ogsaa berettiger ham til fri Udøvelse af medicinsk og
chirurgisk Praxis, uden at besidde et Barberamts Rettighed«. Selv
de daværende Barberkirurger, baade i Danmark og Norge, i Stæderne
og Byerne, hvor Barberamter maa holdes, med Eksamensbevis altsaa
fra Fakultetet eller det Crügerske Theater, skulde, for at beholde Til-
ladelsen til fremdeles at udøve Kirurgien, aflægge Prøve ved Akade-
miet. Det hedder nemlig udtrykkeligt, »at Ingen har eller skal have
Tilladelse til at udøve Kirurgien, som ikke af Akademiet er prøvet
og dertil dygtig befunden.« Desuagtet synes der at have været gjort
en Undtagelse, idet Amtsmester F. M. Nordlien er optagen i Amtet
15. Sept. 1788 uden andet Testimonium end fra Amphiteatret, og
noget tvivlsomt stiller det sig vistnok, hvorvidt alle de daværende
Amtsmestere tog deres Eksamen om ved det kirurgiske Akademi. »De