Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

123 Den 20. Maj 1783 hængte Grüner Barberbækkener ud i Antonie- stræde og da Oldermanden forhørte sig hos ham, med hvilken Ret han gjorde det, fremviste han for Oldermanden et Brev fra Overhof- mester v. Moltke, hvilket indeholdt, at han skulde faa ovennævnte Bestalling imod at tilsvare Wolff 30 Rdir. Oldermanden antydede for Grüner, at denne skulde tage Bækkenerne ind saa længe, indtil han havde faaet Bestallingen og aflagt sin Eksamen, i modsat Fald saa Oldermanden sig nødsaget til at lade dem tage ned ved Øvrig- hedens Hjælp. Grüner undlod det desuagtet og da Olderm. indfandt sig hos ham med Følge af to Politibetjente, foreviste han oven- staaende Bestalling fra Enkedronningen. Paa Oldermandens Fore- spørgsel hvorfor Grüner ikke havde meddelt ham noget herom, svarede denne, at Overhofmesteren havde forbudt ham det og sagt, han selv skriftligt vilde underrette Oldermanden. 26. Maj sendte Oldermand Siemssen og Bisidderne Rathsach og Buschow Enkedron- ningen en Ansøgning, hvori de beklagede sig over, at Grüner havde nedsat sig som Amtskirurg, »og lige med os andre udhængt sædvan- lig Skildt af Bækkener« uden at være i Besiddelse af sin Eksamen. Det er kun P/s Aar siden han kom ud af Læren som Barbersvend og naar han endnu ikke har taget Eksamen, maa det være hans Ukyndighed, der holder ham tilbage. Han er kun omtr. 20 Aar gi., har P/s Aar været ude af Læren, i hvilken Tid han i to Maaneder har tjent som Kompagnifeltskærer ved Artillerikorpset og forstaar kun meget Lidt af Kirurgien. »Den anbefalede Examen kunde hand ellers gierne strax erholdt, thi Justitz Raad Henningsen examinerer om Sommeren ved præpa- rata og om Vinteren ved Cadavera.« Amtet bønfalder sluttelig Dronningen om, at hun vil nedlægge Forbud imod, at Grüner benytter sig af Bestallingen, forinden han har faaet Eksamen. Ansøgningen var ledsaget af en Skrivelse til Overhofmester Moltke fra Siemssen, hvori denne tager sig den Frihed »at insinuere Deres Exellence som en almindelig bekiendt Retsindig herre« med Bøn om, at Moltke, ved Ansøgningens Fremlæggelse for Dronningens Fødder, vil »geleide samme« med sin »høyformaaende Intercession for Barbeer Amtets Beskyttelse, mod saadan Forurettelse, som den allerunderdanigste Memorial formelder.« Paa denne Ansøgning faldt ingen Resolution. Et halvt Aar senere, 3. Nov. 1783, finder Amtet sig foranlediget til at rette en An- modning til »Justitsraad og Professor Hennings« om, at naar for Efter- 9*