Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
BARBERVÆSENET I DANMARK. INDLEDNING. de tre nordiske Lande har der gennem Tiderne været Lav for Barberer i følgende Byer: Kjøbenhavn, Flens- borg, Odense, Malmø, Stockholm, Helsingør, Aalborg og Bergen. Lavene staar her anførte i deres Aldersorden. Indstiftelsen af et Lav foregik i Reglen paa den Maade, at Udøverne af de forskellige Haandværk, hver indenfor sit Fag, udarbej- dede en Del Bestemmelser, som de samlede til et Hele, hvilket de da anmodede Kongen eller den stedlige civile Øvrighed om at anerkende for en for dem gældende Lavsvedtægt. Paafulgte Anerkendelsen, var med den givne Vedtægt Lavet indstiftet. Bevæggrunden til at oprette Lav for Næringen laa i den Trang til Sammenslutning, der allerede forud for Lavene havde haft sit Udslag i de da bestaaende Gilder, hvis Udspring er at henføre til den første Halvdel af den danske Middelalder. Grundlaget, hvorpaa de to Arter af Institutioner hvilede, var imidlertid noget forskelligt. Medens den bærende Tanke ved Dannelsen af Gilder var i fælles Forsvar at værge sig imod Angreb af ydre Fjender, der maaske vilde røve Ens Gods og tragte En efter Livet, saa var Tanken ved Oprettelse af Lav overvejende den at værne de økonomiske Interesser. Dette tænktes nærmest at skulle ske ved Bortholdelsen af Konkurrenter, dels ogsaa ved Fællesindkøb af Raa- materialer og ved Fastsættelsen af ensartede og høje Priser paa det færdige Produkt Formaalet blev dog i første Række, i saa stort Omfang som muligt, at hindre den fri Udøvelse af Næringsbrug, og i den Henseende at faa dette beskyttet mod Tilgang. For at op- naa dette gik ogsaa Skraaernes Hovedbestemmelse ud paa, at ingen 2