Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

143 var den forrige Oldermand G. Røbel, J. S. Neandor, J. Gamst, Wedder- kamp, F. Wagner og J. Luno. Vi træffer altsaa ialt 17 Mestere eller »Herrer«, som de kaldtes til Adskillelse fra »die Gesellschaft«, Svende- skabet, i det hele en notabel og fornem Forsamling. I denne For- samling skulde nu A. v. Thon træde ind som det attende Medlem. Desuagtet mangler der endnu tre Mestere i det i Lavsartiklerne af 29. April 1684 fastsatte Antal af 21. I dette Antal hørte Johann o. Aspern, der endnu levede paa den Tid, men var syg i flere Aar, blev apo- plektisk 1728; døde 1735. Hans Underskrift findes ingen Sinde i Protokollen af 1730. Om de manglende to Amtsmestere er man be- standig i Uvished, thi intet Amtsmøde er gennem hele Tiden efter 1730 overværet af flere end 18—19 Mestere efter Underskrifterne at dømme. Efter nu at være kommen indenfor Døren forbavses vi ved ogsaa at se Svendene blandt de tilstedeværende, og vi erfarer da, at de, som Led af Amtet har Forpligtelse til at møde ved alle de ordinære Forsam- linger, men ganske vist uden Ret til at underskrive Protokollen. Hvorvidt de deltog i Diskussionen eller i Afstemningen er ikke afgjort. I Ekstramøderne var Svendene kun til Stede, naar en eller anden Sag vedrørende disse var til Behandling, men ofte repræsenteredes de af »Oldgesellerne«. Undlod en Svend at komme til Mødet, kunde han, som det skete i 1756, trues med at blive hentet af Politiet. Der er en anden Ting, vi har glemt at bemærke, og det er, at da Amtet sattes var Klokken ikke mere end to om Eftermiddagen, den sædvanlige Mødetid i Amtet. Man begyndte tidlig, for at ende tidlig, Klokken 9 var det jo Sengetid om Vinteren og Kl. 10 om Sommeren. Efter disse nævnte Tider maatte ingen Svend komme hjem. Men saa begyndtes der ogsaa paa Dagværket Kl. 5—6 om Morgenen. Med det samme gør vi en anden og morsom Opdagelse, at det er Mandag, Barberernes gamle Fridag. Ja, Mandagen har en Tradition, der for os gør den helt ærværdig. Vigtige Beslutninger er fattede paa denne Dag, foruden at den til den nyeste Tid og endnu er viet til Møder og festlige Sammenkomster. Baade Barberlavet af 2. Febr. 1506 og vor nuværende Forening er stiftet paa en Mandag. Højst sandsynligt har ogsaa Barberstuerne da været lukket Mandag Eftermiddag, i al Fald paa de Dage, Amtsmøderne holdtes, hvori jo saavel Mestere som Svende deltog. — Paa Bordet foran Oldermanden stod Amtets Lade, hvis Laag ved Forhandlingernes Begyndelse blev aabnet. Naar dette skete blev der Stilhed i Forsamlingen. Den aabne