Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

144.......... —. ------- Lade gav Møderne en egen højtidelig Karakter og de bemærkes altid i Referaterne, naar Mødet foregik, som det hed, »vor offener Lade«. Da var Forsamlingen sat og Respekten skærpet. Et Ord, et Udsagn, en Krænkelse fik en alvorligere Betydning og vejede tungere i Vægt- skaalen for den aabne end for den lukkede Lade. — Anton v. Thon forebringer sit Ærinde for Forsamlingen. Han foregiver at have købt afdøde Carl Wendells Amt med hvad dertil hører og ønsker at blive optaget i Lavet. Som Støtte for sin Begæring fremlægger han sin Fødselsattest, sit Lærebrev, sit Eksamensbevis, hvilket oplæses for Forsamlingen samt betaler Indskrivningspenge, der beløb sig til 32 Rdl., hvoraf de 25 Rdl. gaar til Amtets Kasse, Oldermanden faar de 5 Rdlr. og 2 Rdlr. tilfalder Fattigbøssen. Efter at Amtet har undersøgt, om det har sin Rigtighed mellem Sælger og Køber af Amtet, om Handelen er fuldstændig i sin Orden, erklærer det sig tilfreds, og hans Optagelse i Amtet er dermed en Kendsgærning, hvortil samtlige tilstedeværende Amtsmestere gratulerer ham, og udtaler deres Ønske for ham om Lykke og Velsignelse fra Gud. Som han her staar i Kredsen af de mange lykønskende, ser man, at han ikke længer er hel ung. Skønt der ingen Aldergrænse var sat for at kunne komme ind i Amtet, blev en Svend i Reglen næppe Mester, før han var højt oppe i Trediveaarsalderen. Anton v. Thon var Svend i 17 Aar. Vi vil nu gaa tilbage i Tiden og se, hvor- ledes Forholdene hidtil havde stillet sig for ham, som de i Hoved- trækkene stillede sig for enhver Barberlærling, der tænkte sig en Gang at skulle blive Mester. Som vi ved, var den første Betingelse for, at en Dreng kunne komme i Lære, hans Ægtefødsel, Fødsel af ægteviede Forældre, dernæst hans Foruddannelse at kunde læse og skrive Dansk, Tysk og Latin og forstaa de almindelige Gloser, som vedkom Kirurgien. Som Regel kom Drengene vistnok senere i Lære end nu om Stunder, hvilket især skønnes af den Omstændighed, at de ifølge Artiklerne ikke maatte gøres til Svende eller antages som saa- danne før deres 20. Aar. Ligeledes findes fra den Tid Bestemmelsen, at var en Dreng 17 Aar gi., naar han kom i Lære, skulde Mesteren lære ham ud paa 3 Aar, skønt Læretiden ellers var 4 Aar. Saa skulde Lærlingen, som ogsaa før berørt, indskrives i Amtet. I Ind- skrivningspenge maatte han betale 8 Rdlr. For Købstadbarbererne i Danmark var det en Tvangssag ifølge Forordningen, af 9. Feb. 1689, der fremkom paa Amtets Foranledning. Saa snart Drengen traadte i Lære, skulde Læremesteren angive det for Oldermanden i