Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

= 145 Kjøbenhavn og indsende Drengens Fødselsattest. Naar Drengen havde udlært, skulde han som Svend indstille sig for Amtet og lade sig eksaminere af nogle af de ældste Mestere i dette. Var han til- strækkelig dygtig, fik han Læreattest af Amtet, i modsat Fald maatte han paany begive sig i Lære paa et halvt til l1/» Aar, eftersom han var mer eller mindre dygtig. Dette motiveredes ved de mange slet oplærte Svende, baade i Egenskab af Barberer og Kirurger, der kom hertil fra Provinsbyerne. Med Hensyn til Indskrivningspengene, gjordes der dog en Undtagelse med Mestersønnerne, der fritoges for at betale, ja endog afdøde Amtsmester v. Asperns Stedsøn, C. F. Reiser, slap fri, hvorimod han, ligesom de andre Lærlinge, maatte betale Lærebrev, Pergamentet, Stempel og Skriverpenge. — Anton v. Thon var født i Rusland. Da han som ganske ungt Menneske forlod sit Hjem gik Vejen gennem Lifland, Kurland over Konigsberg, Berlin, Hamburg til Husum i Slesvig, hvor han traadte i Lære hos I. I. Mathisen, »berømt Amtsmester« sammesteds. Efter at han »lykkeligt havde tilbagelagt« sine Læreaar, kom han til Kjøbenhavn, hvor han tjente som Svend hos forskellige Regimentsfeltskærere i 10 Aar. Alt imedens har han besøgt de anatomiske og kirurgiske Kollegier, som daværende Hof barber Simon Crüger afholdt. »Saa- ledes har han altsaa ikke undladt, hvad der vel kan anstaa og sømme sig for en ærekær og kunstelskende Kirurg.« For at han imidlertid kunne udøve sin vellærte Kunst mere frit og uhindret her i Kjøbenhavn, havde han fundet det nødvendigt at underkaste sig den paabudne Eksamen og ved Besvarelsen af de ham forelagte Spørgsmaal vist sig som en i sin Kunst velerfaren Kirurg. Dette var i Korthed Indholdet af det Eksamensbevis, som A. v. Th. fore- lagde Amtet hin Eftermiddag og, som foruden af de medicinske Professorer Franckenau og Buchwald, var underskrevet 13. Okt. 1730 af H. Schütte. M. Labes og Chr. Winecke. Som bekendt var Pro- vinsmesterne fra 1684 undergivne den samme Eksamensforpligtelse, for at de, som Forskriften lød for deres Vedkommende, »maatte forestaa og exercere deres lærte Kunst i Kongelig Mayestæts Riger og Lande.« For Svendene paa A. v. Th.s og hans Efterfølgeres Tid stillede Forholdet sig saaledes i Almindelighed. Naar en Svend kom til- rejsende til Byen i den Hensigt at søge Plads her, maatte han ind- skrives i Svendebogen og var fra det Øjeblik henhørende under Amtet. Nogen selvstændig Institution var Svendelavet ikke. I Spidsen