Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

146 _______________________________________________________________ for dette stod tvende Oldgeseller, dog valgte Svendene kun den yngste af disse, medens det var forbeholdt Mesterne, paa Svendenes Forslag, at vælge den ældste Oldgesel. Fra 1745 valgte Mesterne dem begge blandt 4—5 af de ældste Svende, foreslagen af samtlige Svende. En Svend, der blev valgt til Oldgesel kunde, naar han angav gyldige Grunde, fritages for dette Hverv imod at betale 2 Rdl. i Bøde. Svendene havde nok deres egen Lade, men den var i Mesternes Værge og en af disse, i Reglen den yngste, stod for den som Lade- mester. Med Svendenes Bevillingsmyndighed var det kun smaat be- vendt. Mesterne regulerede vistnok Indtægterne ved at fastsætte Størrelsen af de Tidepenge »Zeitgeld«, som Svendene havde at til svare deres Kasse, og hvad Udgifterne angik, da havde Svendene kun Bestemmelsesret over de Penge, som anvendtes til fattige eller syge Svende og til at begrave de afdøde, Udgifter i andre Øjemed maatte ikke udredes uden Oldermandens og Bisiddernes Samtykke. Da Svendene i 1738 anmodede Amtet om at maatte udtage nogle Penge af deres egen Lade til en »Collation«, nægtedes det dem. Til Gengæld nedsatte Mesterne deres Tidepenge til 2 Mk. danske halvaarlig paa den Betingelse, at Pengene skulde forblive i Kassen »og ikke anvendes til unyttig Trakteren og Smausen.« En Svend synes ogsaa til en vis Grad at have været undergivet Mesternes For- mynderskab. Da saaledes i 1738 Mr. Hintze overtog afdøde Wineckes Jagtbarberamt, betydede Amtet W.s Svend, at følge det kongelige Embede og tage Plads hos Hintze. En Slags Regulativ, »Svende- rulle«, fandtes ogsaa, men hvad den omhandlede, med Undtagelse af de uundgaaelige Straffebestemmelser, vides ikke; Rullen udarbejdedes af Mesterne, revideredes ret jævnlig og blev hver Gang oplæst for Svendene, der i Reglen, ifølge Referatet, erklærede sig tilfreds med den. Den har sikkert indtil 15. Jan. 1745 været de eneste gængse Lov- og Ordensregler for Svendene. Rigtignok ligger der i Rigs- arkivet, heftet sammen med Udkastet til Konfirmationen af 17. Juli 1672, et Udkast til Artikler for Bartskærsvendene, der vistnok aldrig blev stadfæstet. Intetsteds findes Artiklerne omtalt, og intetsteds refereres der til dem. Titlen paa disse er saalydende: »Badtscher Suennene her i Kiøbenhafn deris Articler huorledes de sig udj derisz Mesters Thieneste forholde shall« og Paragrafernes Antal udgør ialt 25 262). Svendene fæstedes halvaarsvis fra Paaske til Mikkelsdag og om-