Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

fr 154== ..... .......— ------ ---------------- Amtsmester Wendells Enke indankede for Amtet. Hun klagede over sin Svend Barfusz, der havde været uhøflig imod hende og han for- svarede sig med, at hun ogsaa havde været uhøflig imod ham. Her forligede Amtet Sagen saaledes, at begge Parter skulde give hinanden Haanden og erklære, at de ikke havde noget at sige hinanden paa. Endvidere træffer man paa en Sag, hvor Svenden har været borte fra Hjemmet i 5 Nætter og tillige tiltaltes for Fuskeri, for hvilke Forseelser, han idømtes en høj Bøde. En Sag fra 1731 har Interesse derved, at Amtet gør Paastand paa, at en Bøde paa 2 Rdl., som en Svend idømmes for Ulydighed i Tilfælde af hans Uformuenhed, skal betales af Svendeskabet. Fremdeles ser vi, at Klager er indløben til Amtet over en Svend, der er gaaet fra Forretningen og har overladt Kunderne til deres egne Betragtninger, over en anden, der i Barber- stuen har været op at slaas og »trakteret sin Kammerats Ansigt meget ilde«, over en tredie, med hvis Dygtighed Mesteren ikke var tilfreds, over en fjerde, der har beholdt de Aarspenge, som han har modtaget af en Kunde, over en femte, fordi han ikke har udrettet det Arbejde, der paahvilede ham o. s. v. Flertallet af Klagerne er indgaaet fra Mesterne, men ofte mødes disses Klager af Svendenes Modklager, hvad i Reglen førte til at Sagerne ordnedes i Mindelighed. > I 1734 havde en Svend klaget over sin Herre. Ved Behandlingen af denne Sag gik Naturen over Optugtelsen hos den ene Oldgesel, Berendt, der i de forsamlede Amtskirurgers Overværelse brugte grove Ord mod Mesteren, kaldte ham en Løgner og beskyldte ham for, at han omgikkes med »Finesser« og tilkastede ham, samtidig med at han forlod Lokalet, en haanlig og foragtelig Bemærkning. Sagen opfattedes fra Amtets Side som »delikat« og henvistes til Magistraten. To Maaneder senere gjorde Berendt paa Amtets Opfordring Afbigt og erklærede, at det gjorde ham ondt, hvad han havde sagt, hvorefter den Sag var afgjort. RIVALER OG FUSKERE. Et af de Emner, der i stærkest Grad optog Amtets Tanker og lagde Beslag paa dets Opmærksomhed, var den Konkurrence, som Amtets Rivaler og Fuskere paaførte det. Denne var allerede fra Lavets ældre Dage Genstand for Forhandling, og den vedblev gennem hele Lavsperioden jævnlig at være det, men det er egentlig først fra Enevældens Barndom, at Konkurrencen for Alvor sætter Sindene i Be-