Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

157 heder«, som de kaldtes, og afgive disse til Politimesteren i Af- skrift Indholdet af disse Frihedsbreve klargøres bedst ved det Privi- legium, som Frederik den Fjerde 24. Maj 1726 27°) gav Baderen Jo- han Henrich Bechman. Det hedder deri, at Kongen »uden conse- qvense for flere« bevilger og tillader nævnte Bechman, >at han maa ubehindret af Bartskieramtet tillige med hans chirurgiske Videnska- skaber udi udvortes Skader betiene Alle og Enhver, som det hos ham kunde forlange271). Forsaavidt alle Frihedsbrevene havde samme Indhold, var de Privilegeredes Ret til at praktisere altsaa uomtvistelig nok og deres Autorisation som Bartskærernes Rivaler en Kendsger- ning, for hvilken ogsaa Amtet loyalt bøjede sig. Desuagtet gav et og andet Forhold dette Anledning til Ærgrelse, som det ogsaa lej- lighedsvis lod komme til Orde. Dels var der en enkelt blandt de Privilegerede, Operatør Henning Ditlev Claussen, med Bevilling af 9. Marts 1725 paa at maatte i Kjøbenhavn foretage sig kirurgiske Ope- rationer at forrette272) (konfirm. 7. Maj 1731), hvem Amtet gerne saa optaget i sin Midte, men som nægtede at lade sig inkorporere, dels var der flere af dem og blandt disse ogsaa Claussen, nogle Badere og Baderenker, der holdt Svende og Drenge, hvad der stred mod deres Privilegier, som var rent personlige, og dels endelig holdt de øvrige Barberstuer, hvad Privilegierne heller ikke hjemlede. Nogle Aar senere, 1738, kom det til et Sammenstød mellem Amtet og en vis Licent. med. J. F. G. Schønheyder. Denne havde i 1735 af Christian den Sjette faaet Privilegium paa at maatte udføre kirurgiske Operationer, efter at han først for det medicinske Fakultet var bleven eksamineret og dygtig befunden, men Forholdet var med ham ganske det samme som med Claussen, han holdt Svend, og han vægrede sig ved at træde ind i Amtet, to Omstændigheder, der foran- ledigede dette til at røre sig. Den 11. Sept, førstnævnte Aar indgik Amtet til Magistraten med en lang og omstændelig Besværing over ham, hvori det opfordrer den til at lade ham opkalde, og enten for- byde ham at holde Svend, eller ogsaa formaa ham til at købe et af de to ved Amtsmesterne Gamsts og Enken Røbeis Død ledigblevne Amter. Magistraten tilstillede Schønheyder Amtets Skrivelse til Er- klæring og i denne udvikler han sine Grunde, hvorfor han holder, ikke en Svend, men, som han benævner ham, en Medhjælper, idet han navnlig hævder, hvor nødvendig en saadan er for en Kirurg, der skal udføre Operationer, ligesom han ogsaa anfører, at han ikke