Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

158 selv formaar alene at overkomme sit Arbejde, men maa have Assi- stance. I Oktober mødte Oldermand og Bisiddere hos Magistraten, hvor Schønheyders Erklæring blev dem forelæst. Forlig opnaaedes ikke. Magistraten afviste derpaa Sagen med den Bemærkning, at den af Parterne, der følte sig brøstholden, maatte søge Lands Lov og Ret. Det lykkedes nok imidlertid ikke Amtet at faa Svenden bort fra Schønheyder og efter hvad Herholdt og Mansa meddeler, skal han vitterlig aldrig have haft Barberstue og hans Medhjælper ikke have udført almindelig Barbersvendegerning. Ifølge samme Kilde273), ud- viste Amtets Regnskabsbog fra 1738—39, at Sagen mod S. blev for- fulgt ved Retten og at Amtet rimeligvis i samme Anledning, har væ- ret hos Kongen274). En tredie Slags Privilegerede har vi i Datidens Specialister og Operatører, til hvilke ovennævnte Claussen og Schøn- heyder vel nærmest maatte henregnes, og af hvilke enkelte skal næv- nes, i hvis Privilegier Forholdet til Bartskærerne og deres Gerning berøres. I 1637 blev det bevilget en Udlænding, Josepho de Guliberto, >at han maatte hele og kurere de Skader og Saar paa hvem, hans Kur begærer«, i saadanne Tilfælde, hvor Bartskærerne ikke turde »understaa« sig at hjælpe eller, hvor de »opgav Patienterne« 275). En anden Udlænding, Bruno Jacobi, fik 1653 Privilegium som Broksni- der, Okulist og Saarlæge, i hvilke Egenskaber han allerede virkede, forinden Anerkendelsen kom. Han maatte lade sig bruge af enhver, der havde hans Tjeneste nødig, dog skulde det være ham forbudt at gøre »Bartskærhaandværket« her noget Afbræk ved at »befatte« sig med Arm- eller Benbrud, ferske, hugne eller stukne Saar, saa og ej heller med at klippe eller rage. Forøvrigt maatte han efter »hans egne Patienters Leylighed« bruge Aareladen, Medicin og Kur276). Med de samme Indskrænkninger og de samme Friheder blev det 1671 og- saa tilladt Broksnider og Okulist Laurentius Nicolai at nedsætte sig enten her eller i en anden Købstad i Riget »og der bruge sin Kunst«. Foruden disse skal nævnes Gottfried Marqvard, der 1681 fik Bevil- ling som Okulist, Sten- og Broksnider her og overalt i Riget277), Johan Christoph Folman, Okulist og Zahnartz med Brev af 8. Jan. 1701, at han sin Profession saavel i Kjøbenhavn, som ellers overalt i begge Riger, maa øve278) samt endelig den ellers ofte omtalte Salo- mon Poulsen von Quoten med Bevilling af 31. Jan. 1716 som Okulist, Sten- og Broksnider i Kjøbenhavn279). Lægevæsenet ved Søværnet havde hidtil været bestridt af Bart-