Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

160 _______________________________________________________________ eller Afbræk gøre.« Lavet havde, henvisende til at dette maatte »udstaa« borgerlig Tynge, Bartskærkisters Udredning og anden Be- kostning, naar Kongens og Rigets Tjeneste udfordrede det, beklaget sig over Feltskærernes Nærgaaenhed280). Ligeledes fremhæver Frederik den Fjerde udtrykkeligt i et Re- skript af 1. Febr. 1707, at Regimentsfeltskærerne i Rendsborg kun maatte betjene de militære med deres Profession281). Men langt fyl- digere kommer baade Klager og Forbud til Orde i det før nævnte Reskript af 1729 og i et andet af 1735, hvortil der straks vil blive vendt tilbage, som forøvrigt i en Del flere Tilfælde i en senere Periode, hvoraf adskillige ogsaa vil blive berørt. Badernes Oprindelse ligger ligeledes langt tilbage i Tiden. Deres Bestilling var at holde Badstue og at kopsætte. Rimeligvis har de ogsaa givet sig af med at gnide og frottere de badende. Nogle af Baderne fik undtagelsesvis Ret til ogsaa at barbere, men Tilladelsen var kun for deres egen Person, andre drev denne Forretning i Smug inden Døre. Gav nu nogen af Baderne sig til at holde Svend eller maaske af med at barbere uden Huset, hvad jo i hine Dage og ned til den nyere Tid var langt almindeligere end at barbere inden Huset, saa blev jo Sagen for aabenbar, saa fik den et end mere kriminelt Anstrøg, og — saa meldte Lavet sig straks. Sluttelig er der den store Skare af Heldbredere, man med et fælles Udtryk kan kalde for Kvaksalverne, og som end ikke havde Skin af Berettigelse til den Næring, de gav dem af med og hvoraf de helt eller delvis levede. Disse var i egentligste Forstand Fuskere. Hvor mangfoldige og for- skelligartede de var, faar man et levende Indtryk af ved at se den Klage, som »en Læge«, Johan Gottlieb Bøtticher, omkring 1730 ind- sendte til Magistraten og hvori han opremser de mange, der efter hans Mening er Skyld i det kjøbenhavnske Medicinalvæsens daarlige Forfatning. Listen, hvori han ogsaa har medtaget Barbererne, lyder saaledes: »Empirici, Medicastri, Agyrtæ, Circumforanie, Nebulones og gamle Kjærlinger, fremdeles Apothekere, Regimentsfeltskærere, Bar- berer og Kirurger, Badere og Operatører og andre Kvaksalvere, Land- strygere, vagante Markskrigere, gamle og unge Fruentimmer, Apo- theker- og Barbersvende, ja endog Bødler og Skarprettere282). Men medens Bøtticher ser Skadedyr i hele den nævnle Skare ikke blot for Medicinalvidenskaben, men formodentlig ogsaa for de medicinske Læger, stillede Forholdet sig saaledes, at det i Virkeligheden var Barberkirurgerne, som samme Skare gik i Næringen, og at det og-