Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
PROVINSLAVENE I DANMARK OG DERES SKRAAER. aFLENSBORGERLAVETS SKRAA. en ældste her til Lands kendte Barberskraa er »Skraa for Barberernes Laug i Flensborg« af 12. Oktober 15151). Den er skreven i det middelnedertyske Sprog, stadfæstet af Borgmester og Raad i Flensborg og har ialt 56 Paragrafer eller Afsnit. Saaledes som den træder frem for os, giver den et klart Indtryk af, hvor vanskelig Adgangen var til Lavet, og hvor mange Hindringer den unge Svend havde at overvinde, før Retten til at udøve selvstændig Virksomhed blev ham given. Og Trængslens Tid begyndte ikke blot for ham den Dag, han bankede paa Lavets Dør. Allerede længe forinden, da han traadte i Lære, skulde den første stærke Bom hæves, det første store Spørgsmaal besvares: Er Du ægte- født, kan Du bevise at være født af ægte viede Forældre? Kom han lykkelig herover, skulde han i sit første Læreaar gøre et Aftengilde for Brødre og Søstre i Lavet og beværte dem med Skinke, en fersk Ret, Smør, Ost og en Tønde 01. Efter endt Læretid, 3—4 Aar, alt som han havde Nemme til, maatte han give 3 Pd. Voks i Bøssen og »tolde« 5 Gylden =19 Kr. til sin Læremester. Skønt det ikke ud- trykkeligt staar nævnt her, var det dog maaske Skik og Brug alle- rede da, at den unge Svend foretog en Rejse paa Professionen. Hvis han saa derpaa vendte tilbage til Byen, og hvis han ikke var Søn af en Barbermester, da stillede Vilkaarene sig saaledes for ham, at han enten kunde søge Plads der, hvad en Barbersøn fra Byen ikke kunde, eller blive Lavsmester, naar der tilfældig var et ledigt Amt. I sidste Fald var der endnu adskilligt at overvinde og store Be-