Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

166--------- =-----------------------------------------------------------------_________ maatte vorbe opfalbet, og forført, effter beftnbenbe beffaffenfyeb anfet, meb forblivende. ICiøbenfyafn b: 29 21ug. 1739- Deres Delbyrbig^ebs allerYbmigfte tiennere [Martin Labes (Dlbermanb] Trods Forbud og Forordninger drev Fuskerne fremdeles deres Spil. Amtet vred sig under Medbejlernes Paagaaenhed og foretog mangfoldige Skridt blot for at holde sig disse fra Livet. Foranlediget af en Skrivelse fra Magistraten i 1739 vedtog Amtet at gøre Økonomi- udvalget »en Forestilling med Hensyn til vore Amter for at vi maatte bevare dem i fuld Valør« og ligeledes, »hvorledes det ogsaa har været, at de fleste Regimentskirurger har haft fuld Frihed til at drive borgerlig Næring som Amtskirurger, hvilket vi beder ikke maa blive tilstillet dem, der er udenfor Lavet.« I 1740 vedtoges det at lønne Politibetjenten efter Akkord for hans Ulejlighed og i 1743 at antage en »duelig, lovkyndig Mand«, som for god Betaling vilde hjælpe Amtet ud af dets Besværligheder og faa Fuskeriet hævet. Til at staa dette bi valgtes en Sr. Lausen, der ogsaa ses at have udfærdiget flere Skrivelser og hvem det maaske skyldes, at der i Foraaret 1745 udkom en Plakat angaaende Fuskerne, for hvilken Amtet fandt sig opfordret til at takke Øvrigheden. Ligemeget hjalp det, dog stod Amtet aarvaagent paa sin Post værgende sig til alle Sider, men For- budene blev bestandig overhørt og Angrebene fortsattes med ufor- mindsket Kraft. Om Aarsagen hertil nu maa søges i, at Straffe- bestemmelserne ikke gennemførtes, at Fuskerne trods de overgaaede Domme ligeglade gentog deres Overtrædelser, at der stadig fremstod nye Overtrædere eller endelig, at alle tre Aarsager gjorde sig mer eller mindre lige gældende, er ikke saa ganske klart. Nok er det, Amtet syntes nu at trættes i Kampen, en vis Fortvivlelse over det haabløse i denne bragte det til at resignere og i et Møde 1747 toges det under Overvejelse at indgive en Skrivelse til Kongen, hvori det hedder, at da Amtet ikke kunde faa det store, om det da idetmindste maatte faa det lille Fuskeri hævet. Dernæst besluttedes det at ind- stille Fuskerjagten, hvorved Amtet, trods den anvendte Møje og Be- kostning, kun havde kunnet udrette saa lidt. To Maaneder senere, 15. Maj, fremkom altsaa nævnte Skrivelse, der, som et Udtryk for