Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
165 afhænger under Trusel af Straf. Foranlediget ved en Henvendelse fra Magistraten, om det maatte blive Enkerne tilladt at holde en Svend til at barbere uden Huset, vedtog Amtet, at de nok maatte holde en Svend, men kun til at barbere inden Huset. Først havde det været under Overvejelse, om Amtet ikke af Hensyn til »de høje Herrer« skulde give den begærede og forønskede Tilladelse. Magi- straten, der aabenbart med Varme synes at have taget sig af Enkernes Sag, rettede en ny Henvendelse til Amtet med den Følge, at dette indrømmede Md. Bechmann, i Betragtning af hendes Fattigdom og mange Børn, Ret til at lade en Svend barbere uden Huset, dog uden Tilladelse til at befatte sig med Kirurgi, saa længe hun ikke igen giftede sig. De to andre Enker kunde der ingen Indrømmelse gøres: »Md. Kretschmer er en bemidlet Kone og har ogsaa villet indlade sig i Akkord med en Badersvend, der havde ønsket at købe hendes Kunder, og Md. Rhode kan forud leve af sit Baderi, har ingen Børn og behøver derfor ikke at gøre Amtet Afbræk.« En Udskrift af Raadstuens Resolutionsprotokol for 20. Aug. 1738, der i Hovedsagen bekræfter denne Fremstilling, slutter med følgende Udtalelse: »Som Magistraten da for disse Enker har gjort sig al Umage og Barberlavet ikke vil tillade dennem den af dem forlangte Frihed, saa overlader Magistraten det til Enhver paa lovlig Maade at afgøre, som de tjenstligt eragte.« Hermed var altsaa Sagen færdig fra Magistraten. En Anmeldelse, som Amtet i 1739 sendte Politi- og Borgemesteren, er i flere Hen- seender særdeles oplysende blandt andet om Arten af Kvaksalvernes Klasse. Anmeldelsen lød saaledes: „(En Kone paa (ßammel Zftønt, fom fyavfce Patienter urtber Kur. 3gaar fyar bet, effter foregaaenöe besaget Deres X>eIBvrbiø= fyeb, at ffiffe toenbe Politi=23etiente naunlig ZHorten £unb og Søren Steifen til en 23agfafyl ubj eet paa gammel ZTiynbi beliggende fyuus, fom beboes af 3ens Cøtrmtermanb veb Ejolmen 5 Classe ZXo. 3, fyvor be, effter fcerom ubgifne ffriftlige Attest, ubj tnenbe 2lmbtschirurgi Øverøcerelfe, fyar funben, at bemelbte Ommermante Kone fyaffce een Deel pefofyner fyos fig for at curere, met) meere, fom bemeldte Attest albt nærmere ubviifer, besaarfag bebes allerYbmYgft, bet bemelbte Kone førftfommenbe ZHanbag for Politi=Hcetten