Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_______ ___________________
18 —____ — -----------------------------------------_____________________
Den, som har noget imod sin Medbroder, skal først tiltale ham
for Amtet, før han gaar til Magistraten eller andet Steds.
Trænger nogen Gildebroder for Ret- og Dom at stande, da skal
Oldermanden og Gildebrødrene være ham følgagtig og hjælpe ham
i hans retfærdige Sag.
Falder en Broder i Armod, skal Gildebrodrene komme ham til
Hjælp med Penge og andet, hver efter deres Formue.
Bliver han syg, skal de søge ham og være ham behjælpelig paa
anden Maade.
Den Svend, der vilde være Mester i Odenselavet, maatte aflægge
Prøve i Overværelse af Magistraten og ved den Lejlighed »oplægge
en god Tønde 01.«
Optagelsesgildet bestod af en Frokost paa 4 ferske Retter, 1 Ret
Saltmad og 4 Td. 01. Desuden havde han at give fire fattige Menne-
sker Mad og 01 »i Jesu Navn«, samt 16 Mk. danske Pennige og 6
Mk. Voks til Lavet.
Baade han og lians Hustru skulde være ægtefødte og uberygtede.
De Svende, som tjener Lavsmesteren, skulde frit og kvit kunne
søge disses Lav og Gilde, saa ofte Mesterne samles, dog kun paa den
Betingelse, at de hver Lørdag gav en »Hvid« til de Fattige.
Sluttelig fastsættes Bøder for at gøre sig »unyttig« i Lavshuset
eller paa Hjemvejen mod en Lavsbroder, efter at det først her hedder:
»Hvo, som gør imod disse Artikler af Amtsmestere og gør sig gen-
stridig imod Oldermanden og sine Lavsbrødre, han skal ikke være
Gildet nærmere, end alle Brødrene vilde have.«
I denne Skraa opretholdes trods de før nævnte Kongebud Be-
stemmelserne om Ægtefødsel, Optagelsesgilde, Igangspenge og Mester-
stykke. I anden Henseende er der imidlertid en væsentlig Forskel
paa denne Skraa og Flensborgerskraaen, det religiøse Moment er nem-
lig udelukket. Voksbøderne er det eneste overleverede fra Katholicis-
mens Dage; men en maaske flere hundredaarig Skik, den at
brænde Lys foran Helgenbillederne, lod sig selvfølgelig ikke saa hastig
udrydde.
Lavets Artikler fornyedes i Aarene 1678—1699.8)
HELSINGØRLAVETS SKRAA.
»Badskiernis Skraa udi Helsingoer«’) er stadfæstet umiddelbart
af Christian den Fjerde 15. Aug. 1605, efter først forud at have vundet
___________________________________________ _______________