Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

.........: 17 betalt sin Gæld til Bøssen, »skal man under Amtets Segl foreskrive, at han ikke skal være værdig til en anden Tid at bruge Amtet med Ære«. Døde den syge, skulde Begravelsen og Erstatningen til Bøssen afholdes af, hvad der ved Salg af hans efterladte Ejendele kunde indkomme, men efterlod han sig intet, »betaler uden Tvivl den Al- mægtige«. Naar en Mester døde, skulde en af Amtsbrødrene vaage ved hans Leje og Dagen derpaa alle Brødrene komme til Stede for at følge Liget til Graven. Med Hensyn til Forretningsordenen indenfor Lavet, var der og- saa fastsat forskellige Bestemmelser, der skulde efterkommes under Trusel af Bødestraffe. Medlemmerne havde den Forpligtelse at møde, naar Oldermanden stævnede dem, ligesom de ogsaa skulde iagttage Tavshed, naar han slog til Lyd for at tale i Forsamlingen. En Broder eller en Søster maatte ikke rippe op i en Sag, der alt indenfor Amtet havde fundet sin Afgørelse. Desuden var der en Bestemmelse om, at Betalingsterminen for Bøderne ikke maatte overskrides. ODENSELAVETS SKRAA.5) Barberlavet i Odense bar Navnet Sanctorum Cosmi et Damiani Gilde6), dets Skraa er stadfæstet af Magistraten 1544. Skraaen adskiller sig mest iøjnefaldende fra den forrige og andre Barberskraaer ved, at det enkelte Medlem af Lavet benævnes »Gildt- søschindt«. Af dens almindelige Bestemmelser skal flere senere berø- res i et andet Sammenhæng, idet her kun fremhæves de, der ikke saa- ledes som en Del af Bestemmelserne, er ens med Flensborgerskraaens. Fire Gange om Aaret samledes Amtsmesterne med deres Hustruer til »en ærlig Kost«, eftersom Oldermanden paaviser. Udeblivelse herfra maatte sones med 1 Td. 01 i Bøde. Havde en Mester ikke Lyst til at bruge sit »Embede«7), maatte han med Oldermandens og Lavs- brødrenes Samtykke overlade det til en anden. Ingen Mand eller Kvinde maatte befatte sig med noget, der er Lavet imod eller strider mod den kongelige Reces (Christian den Tredie’s af 1537). Overtrædelse heraf straffes med 3 Mk. = 4,10 Kr. i Bøde til Kongens Kasse, Magistraten og Lavet for hver Gang.