Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16 -__.. " '■ ' -- ---------- ■ .
Paa Christi Legemsfest skulde Mestersvendene varetage Helgener-
nes Lys og bære dem i Procession gennem Byen. Den, som knæk-
kede et Lys, maatte lade lave et nyt.
En Del af Bøderne gik til Voks, hvoraf Oldermanden kunde
lade nye Lys lave, naar de gamle vare brændte.
Til Ære for Helgendagen maatte Oldermanden Søndagen efter
gøre Gilde og til dette indbødes Amtets Brødre og Søstre, der be-
værtedes med 1 Td. 01 og 5 Retter Mad.
Adskillige Bestemmelser i Skraaen fastsatte Straf, hvis den gode
Tone i Selskabet ikke blev overholdt. Det var saaledes forbudt at give
hinanden uhøviske Ord, at svire, spille og spilde sin Nabos 01 med
»Hovmod, Forsæt, Ondsind eller i Drukkenskab.«
Ingen maatte bære Kaarde, Dolk eller noget Slags Værge paa sig
i Forsamlingen. Ligeledes var der stor Straf for at omtale nogen af
Mesterne eller deres Hustruer paa Ære og Rygte, uden at kunne be-
vise det, og for uanstændig Optræden overfor Brødre og Søstre i
Gildet.
Om Mandagen, Dagen efter Helgendagens Gilde, Kl. 9 om Mor-
genen, blev Skraaen læst op, »at Enhver kan vogte sig for Skade«,
og umiddelbart derefter aflagde Oldermanden Regnskab over Indtægt
og Udgift i det forløbne Aar »for at man kunde vide, hvor de hellige
Penge bliver af«.
Straks derpaa foretoges Valg af Oldermand blandt de ældste af
Brødrene, og den valgte fik saa Skraaen og Bøssen udleveret. Selv
beholdt han den ene Nøgle og gav den anden til en af Brødrene,
der da stod paa Tur til Valg næste Aar.
En Bestemmelse om at en Enke kunde beholde hendes afdøde
Mands Amt, gaar igen ogsaa i senere Skraaerjmen hun skulde holde
sig »ærlig og from«, for ellers vilde »Amtet og dets Herlighed< være
hende forbudt. Senere i Skraaen forlangtes det ogsaa, at hun som
Garanti for god Betjening af Kunderne holdt gode og duelige Svende.
Om Mesterens Forhold til syge og ved Døden afgaaede Svende,
bestemtes der, at naar en Mestersvend bliver syg, var Mesteren for-
pligtet til i 14 Dage at give ham Kost, 01 og Pleje inden Huset og
bekoste hans Forplejning uden Huset, hvis Sygdommen var smitte-
farlig. Vedblev Svenden at være syg, kunde Oldermanden tage 1
Mark lybsk af Bøssen, for at den syge kunde faa lidt til Livets
Nødtørft, hvilke »hellige« Penge Svenden skulde betale tilbage, naar
han atter blev rask. Pakker han sig imidlertid bort, før han faar