Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
15 den sikre Indtægt være ham som Amtsmester vis. Anseelsen i For- ening med de betryggede Livsvilkaar har utvivlsomt sat sit Stempel paa ham, som disse iøvrigt prægede hele Middelalderens ranke og uafhængige Haandværkerstand. Den senere Enevældens Mistænksom- hed og Kampen mod Fuskeriet var endnu ikke begyndt. Han var trods Lavsforpligtelsen den fri Mand, hvis tidlige og sene Tanke ikke blot fortabte sig i den bitre Kamp for Brødet. Han kunde vie sig de religiøse Fester og de muntre Gilder, hvor Brødre og Søstre kom sammen, de første med den Alvor og Styrke, der var Tidsalderen egen, de sidste med den usminkede Livsglæde, som ikke var mindre ejen- dommelig for Renæssancens Dage. Og Kirken gav Barberlavet, som de andre Lav, Relief. I den havde Lavene egne Altere, over hvilke der hængtes Billeder af de Helgener, som de havde kaaret sig til deres Skytspatroner. Ogsaa Barberlavet i Flensborg havde deres Skytshelgene, St. Cosmus og St. Damianus. Disse vare Brødre og havde været Læger i Kilikien i Lilleasien, men omkom Aar 303 som Martyrer for deres Kristendom. Om disse troede man, >at de i levende Live havde været erfarne Læger, der saaledes var i Stand til fremdeles ikke blot at læge alle Sygdomme, men ogsaa til at bevare for Sygdommen dem, der med Sange, Bønner og Gaver anraabte disse Skytshelgene om Hjælp«4). Amts- bøssen bar ogsaa Navn efter Helgenerne, og den tilfaldt der en Del af de foreskrevne Bøder samt det førnævnte Indskud fra Mesterne, tilligemed Svendenes ugentlige Indskud, der for hver Svend udgjorde 1 Penning lybsk. For disse samlede Indskud skulde Oldermanden hvert Aar paa Cosmi- og Damianidagen, den 27. Septbr., Helgenernes Navnedag, sammen med Brødrene og Søstrene i Amtet og alle Præsterne lade holde Vigilier og Sjælemesser »til vor kære Frue« for baade levende og afdøde Brødre og Søstre. Hvem, der indenfor Amtet uden lovligt Forfald og Orlov fra Oldermanden, forsømte en saadan Gudstjeneste, skulde uden Naade bøde 1 Pd. Voks. Alle Helligdage paalaa det den ældste Mestersvend i Byen eller i hans Sted Oldermanden, at tænde Lysene foran Cosmus' og Damianus’ Billeder i Vor Frue Kirke eller i Mariekirken, som den da hed. I Forsømmelsestilfælde vare begge underkastede fornævnte Bøde- straf.