Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
den sikre Indtægt være ham som Amtsmester vis. Anseelsen i For-
ening med de betryggede Livsvilkaar har utvivlsomt sat sit Stempel
paa ham, som disse iøvrigt prægede hele Middelalderens ranke og
uafhængige Haandværkerstand. Den senere Enevældens Mistænksom-
hed og Kampen mod Fuskeriet var endnu ikke begyndt. Han var
trods Lavsforpligtelsen den fri Mand, hvis tidlige og sene Tanke ikke
blot fortabte sig i den bitre Kamp for Brødet. Han kunde vie sig
de religiøse Fester og de muntre Gilder, hvor Brødre og Søstre kom
sammen, de første med den Alvor og Styrke, der var Tidsalderen egen,
de sidste med den usminkede Livsglæde, som ikke var mindre ejen-
dommelig for Renæssancens Dage.
Og Kirken gav Barberlavet, som de andre Lav, Relief.
I den havde Lavene egne Altere, over hvilke der hængtes Billeder
af de Helgener, som de havde kaaret sig til deres Skytspatroner.
Ogsaa Barberlavet i Flensborg havde deres Skytshelgene, St. Cosmus
og St. Damianus.
Disse vare Brødre og havde været Læger i Kilikien i Lilleasien,
men omkom Aar 303 som Martyrer for deres Kristendom. Om disse
troede man, >at de i levende Live havde været erfarne Læger, der
saaledes var i Stand til fremdeles ikke blot at læge alle Sygdomme,
men ogsaa til at bevare for Sygdommen dem, der med Sange,
Bønner og Gaver anraabte disse Skytshelgene om Hjælp«4). Amts-
bøssen bar ogsaa Navn efter Helgenerne, og den tilfaldt der en Del
af de foreskrevne Bøder samt det førnævnte Indskud fra Mesterne,
tilligemed Svendenes ugentlige Indskud, der for hver Svend udgjorde
1 Penning lybsk.
For disse samlede Indskud skulde Oldermanden hvert Aar paa
Cosmi- og Damianidagen, den 27. Septbr., Helgenernes Navnedag,
sammen med Brødrene og Søstrene i Amtet og alle Præsterne lade
holde Vigilier og Sjælemesser »til vor kære Frue« for baade levende
og afdøde Brødre og Søstre.
Hvem, der indenfor Amtet uden lovligt Forfald og Orlov fra
Oldermanden, forsømte en saadan Gudstjeneste, skulde uden Naade
bøde 1 Pd. Voks. Alle Helligdage paalaa det den ældste Mestersvend
i Byen eller i hans Sted Oldermanden, at tænde Lysene foran Cosmus'
og Damianus’ Billeder i Vor Frue Kirke eller i Mariekirken, som
den da hed.
I Forsømmelsestilfælde vare begge underkastede fornævnte Bøde-
straf.