Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

14 men den var tillige forlenet med Ungdommens Friskhed og blom- strende Kraft, der ingenlunde aftog med Manddomsaarene. Christian den Anden søgte i 1522 at læmpe Adgangen til Lavene ved bl. a. at forordne, at ingen ved Optagelsen skulde give mere end 1 Gylden — 3 Kr. 80 Øre i Indgangspenge. Frederik den Første gjorde et for Resten frugtesløs! Forsøg paa i 1526 at ophæve alle Lav i hele Riget2), 1537 stadfæster Christian den Tredie yderligere Forordningen af 1522. Handel og Haandværk skulde være fri i Købstæderne, og den Mand, der havde gjort sit Mesterstykke, kunde ikke formenes Adgang til Lavet, og skulde ellers ikke beskattes »eller være pligtig at give uden aleniste en Gylden til Embedsgilde og siden være kvit for ydermere Udgifter«8). Men Virkningen af ogsaa dette Kongebud udeblev, hvad Odense- skraaen er et Vidnesbyrd om, thi ikke alene blev der paa Trods af Frederik den Førstes Befaling oprettet et Barberlav i Odense, men Adgangen til det var, mod Christian den Tredies Reces, omtrent lige saa indskrænket og besværlig som til Flensborgerlavet Det blev dog ikke de eneste Gange, at de vekslende Regeringer udstedte Forbud, som ikke respekteredes, at de handlede i Strid med deres egne Forbud, eller at de under Presset af Lavenes Paa- virkning og de forhaandenværende Forhold, maatte tage et saadant helt tilbage. At det enkelte Lav var bunden af sine egne Love og at dets Stilling overfor Autoriteterne ikke var hel fri, turde være givet. Lovene kunde have en for Lavenes Uafhængighed indskrænkende Virkning. Saaledes hedder det i en af Flensborgerlavets Bestemmelser, at et af Byraadets Medlemmer skulde være Bisidder i Lavet, dels for at overvære dets Forhandlinger, dels for sammen med Oldermanden at dømme i Lavssager. Ligesaa forpligtedes Lavet til som en Art Af- gift for alle de erhvervede gode Statuter og Friheder m. m., at betale ved Julen en rhinsk Gylden — 6 Kr. til Byraadet. Sluttelig, naar det kræves, at en af Amtsmesterne i Krigstilfælde skulde stille til Raadig- hed for Forsvaret. Var nu Vanskelighederne overstaaede, d. v. s. de lykkelige Sam- mentræf af Omstændigheder til Stede, og den ny Lavsherre sad godt bænket indenfor Lavets fire Vægge, saa er der næppe Tvivl om, at hans Stilling har været af en ret behagelig Natur, saavel i social som sikkert ogsaa i økonomisk Henseende. Udkaaret og beskyttet, som han var ifølge Lavslovene, maatte den ydre Anseelse saavelsom