Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
Gang Ansøgningen og først, efter at denne var kommen tilbage til
den daværende Overpræsident her i Staden, meddeltes der ham pludse-
ligt Borgerskab.
En Forordning af 23. Okt. 1822 kuldkastede for en Del det Gode,
som for Haandværksfagene i Almindelighed var opnaaet ved Forord-
ningen af 21. Marts dens andet Kapitel om Frimesterne. I først-
nævnte Forordning befaledes det nemlig, at den, der vilde nedsætte
sig i en Købstad som Haandværker i et Fag, hvorpaa der intet Lav
fandtes i den By, eller som ikke forud var optaget i et andet Køb-
stadslav for samme Haandværk, skulde, for at kunne nedsætte sig
som Frimester, godtgøre sin Duelighed ved et Prøvestykke af samme
Art og Beskaffenhed som det for Amtsmesterne i Lavsartiklerne fore-
skrevne. Ved dette Prøvestykkes Indførelse blev Hovedforskellen
udjævnet og Adgangen til Selverhvervet ligesaa besværliggjort for Fri-
mesterne som for Amtsmesterne305). Medens det i samme Forord-
ning var befalet, at Amtmændene kun maatte udstede Frimester-
bevillinger i et Antal, der svarede til Købstædernes Tarv og Behov,
var Antallet af Frimesterne i Kjøbenhavn ikke begrændset eller forud
fastsat.
I Tilslutning hertil og til Afsnittet »Rivaler og Fuskere«, skal
den Krig berøres, som Barberlavet fremdeles førte med Frimesterne,
Barbersvende og enkelte andre, med de første, naar nogen af disse
indlod sig paa »ulovligt Svendehold« og med de sidstnævnte, hvis
disse uberettiget drev Barberamter. I den af Oldermand H. Wilster
med stor Omhu førte Regnskabsbog, paabegyndt 1832, findes indført
adskillige Mulktposter paa 2, 4, 6, 8 ja indtil 12 Rbd. Det er Bøder
som Frimestere er blevet idømt, en enkelt Frimester I. S. Jørgensen
har endda tvende Gange maattet bøde 12 Rbd. for Overtrædelse af
Forbudet mod det ulovlige Svendehold. Af Mestere, som i Tiden
efter det nævnte Aar overskred dette Forbud, skal nævnes C. W. eller
J. F. W. Schivartzacker, C. T. Restorff, R. P. Egeberg, N. P. Nielsen,
Ingemann, I. C. Svane, Cahnbley, Jantzen, Odevahn, Hennings, A. L.
Zieseberg, Hein, I. C. E. Oltmann, H. Voigt og Frimesterenken Md.
Wappenhaus. Bøderne tilfaldt Lavets Fattigbøsse. Svendene Riecke
og Naumann maatte i 1833 hver betale 4 Rbd. for uden Ret at have
drevet Barberamter. Svenden Ernst Meier blev af Politiretten idømt
12 Rbd. i Mulkt til Lavet, fordi han havde aabnet en Barberstue i
St. Strandstræde og antaget en Svend. Flere Barbersvende: Jensen,
C. Andersen, Gedalia, C. L. Naur og Bergmann ses ogsaa at være blevet