Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
234 Gang Ansøgningen og først, efter at denne var kommen tilbage til den daværende Overpræsident her i Staden, meddeltes der ham pludse- ligt Borgerskab. En Forordning af 23. Okt. 1822 kuldkastede for en Del det Gode, som for Haandværksfagene i Almindelighed var opnaaet ved Forord- ningen af 21. Marts dens andet Kapitel om Frimesterne. I først- nævnte Forordning befaledes det nemlig, at den, der vilde nedsætte sig i en Købstad som Haandværker i et Fag, hvorpaa der intet Lav fandtes i den By, eller som ikke forud var optaget i et andet Køb- stadslav for samme Haandværk, skulde, for at kunne nedsætte sig som Frimester, godtgøre sin Duelighed ved et Prøvestykke af samme Art og Beskaffenhed som det for Amtsmesterne i Lavsartiklerne fore- skrevne. Ved dette Prøvestykkes Indførelse blev Hovedforskellen udjævnet og Adgangen til Selverhvervet ligesaa besværliggjort for Fri- mesterne som for Amtsmesterne305). Medens det i samme Forord- ning var befalet, at Amtmændene kun maatte udstede Frimester- bevillinger i et Antal, der svarede til Købstædernes Tarv og Behov, var Antallet af Frimesterne i Kjøbenhavn ikke begrændset eller forud fastsat. I Tilslutning hertil og til Afsnittet »Rivaler og Fuskere«, skal den Krig berøres, som Barberlavet fremdeles førte med Frimesterne, Barbersvende og enkelte andre, med de første, naar nogen af disse indlod sig paa »ulovligt Svendehold« og med de sidstnævnte, hvis disse uberettiget drev Barberamter. I den af Oldermand H. Wilster med stor Omhu førte Regnskabsbog, paabegyndt 1832, findes indført adskillige Mulktposter paa 2, 4, 6, 8 ja indtil 12 Rbd. Det er Bøder som Frimestere er blevet idømt, en enkelt Frimester I. S. Jørgensen har endda tvende Gange maattet bøde 12 Rbd. for Overtrædelse af Forbudet mod det ulovlige Svendehold. Af Mestere, som i Tiden efter det nævnte Aar overskred dette Forbud, skal nævnes C. W. eller J. F. W. Schivartzacker, C. T. Restorff, R. P. Egeberg, N. P. Nielsen, Ingemann, I. C. Svane, Cahnbley, Jantzen, Odevahn, Hennings, A. L. Zieseberg, Hein, I. C. E. Oltmann, H. Voigt og Frimesterenken Md. Wappenhaus. Bøderne tilfaldt Lavets Fattigbøsse. Svendene Riecke og Naumann maatte i 1833 hver betale 4 Rbd. for uden Ret at have drevet Barberamter. Svenden Ernst Meier blev af Politiretten idømt 12 Rbd. i Mulkt til Lavet, fordi han havde aabnet en Barberstue i St. Strandstræde og antaget en Svend. Flere Barbersvende: Jensen, C. Andersen, Gedalia, C. L. Naur og Bergmann ses ogsaa at være blevet