Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

BARBER- OG FRISØRFORENINGEN _ _ AF 25- FEBRUAR 1861. ed Lov om Haandværks- og Fabriksdrift m. m. af 29. Dec- 1857 (Næringsloven) skete der en mægtig For- andring i de bestaaende Næringsforhold. Baand løs- nedes, der tidligere havde strammet, og i skarp Mod- sætning til før indførtes der en forholdsvis udstrakt Næringsfrihed. Det stod nu frit for enhver, som opfyldte visse borger- lige Betingelser, at ernære sig ikke blot af sin egen lærte men af hvilken som helst anden Profession, paa hvilken der endnu ikke var bunden Næring, som f. Eks. Skorstensfejer, kun imod at løse Bor- gerskab. Dette kunde tilmed ikke nægtes nogen Mand, der var myn- dig, havde Indfødsret, ikke var straffet paa Æren eller fallit. Han behøvede nu ikke længer at tilkøbe sig en Plads i Amtsmesternes Række, og betale denne med en højt opskruet Pris, ejheller som Frimesterne, at maatte andrage paa Bevilling og Ret til at holde Svende. Hans Ret til at ernære sig som Mester var nu ikke heller gjort afhængig af en Mesterprøves Aflæggelse. Han kunde oplære Drenge og gøre disse til Svende, og han kunde holde saa mange af disse, som han havde Brug for. Revolutionen var betydningsfuld og indgribende, i intet andet Fag mere end i Barberfaget. En hel Stand, Amtskirurgernes, gled ud af Tilværelsen, Lægebarberen for- svandt, Skægrageren blev tilbage. For dennes Skyld saa Loven af 30. Jan. 1861 Lyset, »Lov angaaende Barbernæringen samt om Ad- gang til at aarelade og kopsætte«. Denne Lov blev Afløser for de 177 Aar gamle Lavsartikler af 1684, himmelvid forskellig fra disse. Den traadte i Kraft samme Dag, som Lavet endelig opløstes 1. Jan. 1862.