Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
Følgende Bestemmelser i Lov af 30. Jan. 1861 er endnu gæl- dende : »De i Næringsloven givne Bestemmelser om Adgang til Nærings- drift i Almindelighed er ogsaa gældende med Hensyn til Udøvelse af Barbernæring. Borgerskab eller Næringsbevis som Barber giver Ret til at holde Barberstue og i Forbindelse dermed at besørge Barbering udenfor samme, at klippe Haar og frisere, at skære Ligtorne, at opsætte Knive og Sakse, at falholde Igler, samt til at sætte Igler, anvende Klysterer, paalægge Plastre saavelsom kolde og varme Omslag og udføre andre lignende Forretninger, dog at ikkun Rettigheden til at betjene ved Barbering bliver udelukkende forbeholdt Barbererne. Det i Kjøbenhavn bestaaende Barberlav ophæves. — Den for Barbersvende anordnede Eksamen bortfalder. — Tilladelse til at kopsætte har enhver, Tilladelse til at aarelade har for Fremtiden kun den, der forud har godtgjort sin Duelighed heri ved en Prøve, der i Kjøbenhavn aflægges for en af Overkirurgerne paa et af Sta- dens Hospitaler, og udenfor Kjøbenhavn for vedkommende Stifts-, Amts- eller Landfysikus eller Distriktslæge.« Angaaende Foreningens Fødselsmoment vil vi lade dens egent- lige Stifter, Theodor Nielsen, tage Ordet: »N. P. Nielsen, der i sin Tid havde Stue paa St. Købmagergade, gamle Svanes Stue, og jeg kom ofte sammen i vore unge Dage og diskuterede naturligvis forskellige Emner. Saa en Dag siger jeg til ham: »Det er dog egentlig mærkeligt, at vi Barberer og Frisører ikke har noget Lav eller nogen Forening i Lighed med andre Fag.« Efter gentagne Gange at have drøftet dette Thema, siger jeg en Dag: »Vil ingen andre gøre en Begyndelse med at danne en Forening, saa vil jeg, skønt jeg er saa ung,« og jeg indbød da til et Møde C. Terkelsen, H. P. Foght og N. P. Nielsen. Mødet holdtes hos mig, som dengang havde overtaget gamle Amtskirurg P. J. Møllers Forretning, Hj. af St. Jørgensgade og Lille Kongensgade — den gamle berømte Stue. — Her blev det besluttet at danne en Forening. Terkelsen, som den ældste af os, blev nu anmodet om sammen med H. Voigt, Skovbo- gade, H. L. Paulsen, Gothersgade, og F. G. Frey, Adelgade, at indbyde til et Møde i en Restauration i Pilestræde. Paulsen ledede Mødet, Voigt sagde nogle indledende Ord og dermed indmeldte man sig. Foreningen af 25. Febr. 1861 var stiftet.