Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276 ______________________________________________________________
BEGRAVELSESKASSEN.
Den næste store Opgave, Foreningen satte sig, var Oprettelsen
af en Begravelseskasse eller saakaldet Ligkasse. Den 13. Juli 1863
nedsattes et Udvalg paa 5 Medlemmer: C. Terkelsen, W. Sørensen,
E. Stenberg, E. Sievertz og W. Friderichsen til at forberede Sagen.
Samtidig gjorde ethvert Medlem et Indskud af 3 Mk. til dennes Fremme.
Paa en ekstraordinær Generalforsamling 27. Juli s. A. forelagdes
og vedtoges Lovene. Betalingsprincipet, det gensidige, er det endnu
gældende. Ved et Medlems Død skulde enhver af de overlevende
betale 1 Rdl., og ved en Hustrus Død 3 Mk., saaledes at Arvingerne
efter et Medlem fik udbetalt lige saa mange Rigsdalere og efter et
Medlems Hustru lige saa mange Gange 3 Mk., som der var Medlem-
mer i Foreningen, dog ikke udover henholdsvis 100 Rdl. og 50 RdL
= 200 og 100 Kr.
I 1872 blev det bestemt, at ingen kunde faa Begravelseshjælp,
før han havde været 3 Maaneder i Kassen, og i 1887 indrettedes en
ny Skala, hvorefter kun den Interessent, der ved Optage! sei i endnu
ikke var fyldt 30 Aar, erholdt den fulde Begravelseshjælp til sig og
Hustru, medens den, der var i Alderen mellem 30—35 Aar, kun er-
holdt 180 Kr., og mellem 35—40 Aar 160 Kr. Hustruen erholdt
henholdsvis 100, 90 og 80 Kr. Samtidig fastsattes, at ingen kunde
faa udbetalt Begravelseshjælp, førend han havde været Medlem i et
Aar. Denne Skala er den endnu gældende.
Har der i et Aar intet Dødsfald været, betaler enhver 3 Mk. = 1
Kr. til Kassen.
Begravelseskassen har ingen Driftsudgifter at udrede, disse af-
holdes af Fondskassen.
Et Medlem, der forandrer sit Borgerskab, kan godt vedblive at
være i Kassen.
Gamle, svage og trængende Medlemmer kan fritages for at svare
Kontingent ved en Generalforsamlings Beslutning. Til den, hvem
Hjælpen ydes, stilles der den Fordring, at den afdøde bliver anstændig
begravet og kommer i Betalingsjord. Naar senere Kassebeholdningen
oversteg en vis Sum, fritoges Medlemmerne det Aar for at betale
Bidrag.
Paa Mødet 30. April 1866 foreslog E. C. Andersen, at Enker efter
afdøde Interessenter i Ligkassen fritages for at betale Kontingent,
hvilket vistnok vedtoges, i et hvert Fald findes Bestemmelsen i den