Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

276 ______________________________________________________________ BEGRAVELSESKASSEN. Den næste store Opgave, Foreningen satte sig, var Oprettelsen af en Begravelseskasse eller saakaldet Ligkasse. Den 13. Juli 1863 nedsattes et Udvalg paa 5 Medlemmer: C. Terkelsen, W. Sørensen, E. Stenberg, E. Sievertz og W. Friderichsen til at forberede Sagen. Samtidig gjorde ethvert Medlem et Indskud af 3 Mk. til dennes Fremme. Paa en ekstraordinær Generalforsamling 27. Juli s. A. forelagdes og vedtoges Lovene. Betalingsprincipet, det gensidige, er det endnu gældende. Ved et Medlems Død skulde enhver af de overlevende betale 1 Rdl., og ved en Hustrus Død 3 Mk., saaledes at Arvingerne efter et Medlem fik udbetalt lige saa mange Rigsdalere og efter et Medlems Hustru lige saa mange Gange 3 Mk., som der var Medlem- mer i Foreningen, dog ikke udover henholdsvis 100 Rdl. og 50 RdL = 200 og 100 Kr. I 1872 blev det bestemt, at ingen kunde faa Begravelseshjælp, før han havde været 3 Maaneder i Kassen, og i 1887 indrettedes en ny Skala, hvorefter kun den Interessent, der ved Optage! sei i endnu ikke var fyldt 30 Aar, erholdt den fulde Begravelseshjælp til sig og Hustru, medens den, der var i Alderen mellem 30—35 Aar, kun er- holdt 180 Kr., og mellem 35—40 Aar 160 Kr. Hustruen erholdt henholdsvis 100, 90 og 80 Kr. Samtidig fastsattes, at ingen kunde faa udbetalt Begravelseshjælp, førend han havde været Medlem i et Aar. Denne Skala er den endnu gældende. Har der i et Aar intet Dødsfald været, betaler enhver 3 Mk. = 1 Kr. til Kassen. Begravelseskassen har ingen Driftsudgifter at udrede, disse af- holdes af Fondskassen. Et Medlem, der forandrer sit Borgerskab, kan godt vedblive at være i Kassen. Gamle, svage og trængende Medlemmer kan fritages for at svare Kontingent ved en Generalforsamlings Beslutning. Til den, hvem Hjælpen ydes, stilles der den Fordring, at den afdøde bliver anstændig begravet og kommer i Betalingsjord. Naar senere Kassebeholdningen oversteg en vis Sum, fritoges Medlemmerne det Aar for at betale Bidrag. Paa Mødet 30. April 1866 foreslog E. C. Andersen, at Enker efter afdøde Interessenter i Ligkassen fritages for at betale Kontingent, hvilket vistnok vedtoges, i et hvert Fald findes Bestemmelsen i den