Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

277 reviderede Lov af 1879. Her bestemmes det blandt andet, at ethvert Medlem af Barberforeningen ogsaa er Interessent i Begravelseskassen, altsaa tvungent, naar han ved Optagelsen i Foreningen ikke er over 40 Aar. Indskadet fastsattes til 1 Kr. og dette skulde udgøre et Reserve- fond at anvende til de øjeblikkelige Udbetalinger og til Dækning af de muligt resterende Indbetalinger. SYGEKASSEN. Foreningens tredie og vel nok vægtigste Opgave blev Sygekassens Oprettelse. Denne besluttedes paa en Generalforsamling 9. Jan. 1865 og Lovene udarbejdedes af et Udvalg, der foruden af de fem Besty- relsesmedlemmer F. A. Polascheck, C. Terkelsen, H. Voigt, W. Friderichsen og H. L. Paulsen, kom til at bestaa af W. A. Walther, W. Sørensen, N. P. Nielsen, og Th. Staahl, ialt 9 Medlemmer. Lov for Barberforeningens Sygekasse vedtoges 10. April 1865. Det maanedlige Kontingent fastsattes til 8 Sk., men i Nødsfald kunde der opkræves et Hjælpekontingent efter en af Bestyrelsen fast- sat Størrelse. Sygepengene udgjorde 3 Rdl. = 6 Kr. ugentlig ordinært i indtil 6 Maaneder. Fra 1869 var Kontingentet 1 Mk. maanedlig, Sygepengene 3 Rdl. om Ugen eller fri Kur og Pleje paa Kommune- eller St. Hans Hospital. 1873 forhøjedes Kontingentet til 50 Øre maanedlig, Syge- hjælpen til 9 Kr. Fra 1887 var Sygehjælpen enten 9 Kr. ugentlig, eller der ydedes Hospitalsophold til halv Betaling for de paa Kjøben- havns Grund boende Medlemmer og Hustruer, medens de frederiks- bergske Medlemmer kun fik Moderation for deres egen Person. Det overskydende Beløb indtil de 9 Kr., naar Hospitalsopholdet var betalt, tilfaldt den helbredede. Vedvarede Sygdommen uafbrudt, udbetaltes Sygepenge i 12 Maaneder. Herefter betragtedes Sygdommen som kronisk og yderlig Sygehjælp gaves ikke. Saavel for Begravelseskassen, som den Dag i Dag for Sygekassen, gjaldt oprindelig den Bestemmelse, at Medlemmerne i Foreningen ikke tvungent behøvede at være Medlem i den. Heri skete der dog en Forandring, 25. Okt. 1869, idet Generalforsamlingen, paa Forslag af W. Sørensen, vedtog, at »fra Nytaar 1870 kan intet Medlem op- tages i Foreningen uden tillige at være Medlem af Syge- og Begra- velseskasserne, for saa vidt han iøvrigt opfylder dens Vedtægter«. Paa