Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

286 —...... ..................—............... ..................... for de, der uafbrudt har været Medlem af Foreningen i 40 Aar. Dette Forslag affødte i den nærmest paafølgende Tid flere Andra- gender, som i Reglen bevilgedes, skønt den statutmæssige Tid ikke var forløben. I Efteraaret 1887 vedtog Generalforsamlingen at udgive og til Medlemmerne gratis at uddele et af S. Chr. Petersen forfattet Skrift: »Vejledning for Lærlinge i Barbering og Haarklipning.« Efter at der, 28. Juli 1890, var nedsat en Festkomité paa 4 Medlemmer, vedtoges det paa samme Møde, at der aarlig af Kassen kunde anvendes indtil 100 Kr. til Raadighed for Komiteen som Bidrag til Stiftelsesfesten og en Sommerudflugt. Dette at Barberegerningen mere simplificeredes, mere blev af- grændset i Forbindelse med de fremadskridende Konjunkturer, Pengenes Værdifald og de stigende Krav til Livsgoderne, bevirkede, at Inter- essen nu ogsaa begyndte at samle sig om en naturnødvendig Fordring paa en bedre Betaling for det udførte Arbejde og om en ikke mindre nødvendig Indskrænkning af Arbejdstiden. Medens der allerede tidligere havde været Forslag inde om at hæve Prisen paa Barbering fra 4 til 6 Sk. og denne sidste Pris ogsaa alt i lang Tid havde været indført i ganske enkelte Barber- forretninger, blev det 1871 bestemt i Almindelighed at hæve Prisen med 1 Sk. altsaa til 5 Sk. = 105/i2 Øre for en Barbering. Sagen blev lagt i Bestyrelsens Haand og at ordne ved et Cirkulære, men den gennemførtes dog ikke helt. Ved Møntforandringen 1873 blev den almindelige Pris 10 Øre, en Tilbagegang altsaa for de Forretnin- ger, der forud tog 5 Sk. og en Fremgang af l2/s Øre for de, som kun fik 4 Sk. 10 Øres Prisen holdt sig saa, fraregnet enkelte Undtagelser, indtil Kravet opstod, og ogsaa gennemførtes, i 1892 om en Pris af 12 Øre for Barbering, 35 Øre for Haarklipning. Omtrent samtidig kom, af Hensyn til Barberekunderne, efter Helligdagslovens Indførelse, den Tale frem at forhøje Prisen for Haarklipning paa Søn- og Hellig- dage f. Ex. fra 35 Øre til 50 Øre. Herpaa gik ogsaa adskillige med og flere sluttede sig til i Tiden, medens andre rent ud nægtede at klippe Haar, dels hele Formiddagen, dels enkelte Timer paa de nævnte Dage. I Slutningen af Halvfemserne iværksattes en energisk Agitation for 15 Øres Prisen, hvilken Agitation fra mange Sider, i Kjøbenhavn og ude i Landet, fortsattes og fremdeles fortsættes, indtil nu ogsaa nævnte Pris er bleven den nogenlunde almindelige over det hele.