Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
287
At der blandt Tilhængerne af 15 Øres Prisen her i*Kjøbenhavn
tælles en Del frafaldne, er ikke andet end hvad der er oplevet ved
tidligere Prisforhøjelser, men naar Frafaldet muligt nu er større end
nogen Sinde før, maa Aarsagen søges i en ny opstaaet Konkurrence,
fremkaldte netop ved Prisforhøjelsen. Ved at spekulere i lave Priser,
tvinger de ny og unge Konkurrenter anderledes tænkende Kolleger
til atter at antage den tidligere Priskurant. Herved fremkommer, at der
barberes efter en Prisliste, som strækker sig lige fra 20 og ned til 8 Øre
for en Barbering i Enkeltbetaling, eftersom de forskellige Forretninger er
beliggende. Konkurrence paa Prisspørgsmaalets Omraade har forud i
mange Aar været ført af enkelte faglærte og nogle ikke faglærte, er
ogsaa trolig bleven bekæmpet, om just ikke fra Foreningens saa dog
fra dens Medlemmers Side, med et forholdsvis godt Resultat, navnlig i
1886. Til Gengæld har Foreningen deltaget i Agitationen for de for-
skellige Prisforhøjelser ved Afholdelsen af Møder og Fællesmøder af
Barberer i og udenfor dens Ramme. Som Led i Agitationens Tjeneste
har disse Møder selvfølgelig gjort deres Gavn, selv om de ikke kunde
være forbindende for Mødernes Deltagere.
Ikke mindre optaget var Barbererne i en Række Aar af Lukke-
spørgsmaalet, baade af den Lukning, som de selv i Fællesskab
kunde ønske at undergive sig og den, som i et hvert Fald blev
dem paatvungen af Lovgivningsmagten, enten de nu i øvrigt var glad
for den eller ej.
Den første lille Dønning af Lukkebevægelsen naaede Land i 1885,
da L. Wiegandt foreslog og Generalforsamlingen vedtog, at Bestyrelsen
skulde søge at opnaa en passende Aabnings- og Lukketid, rettende
sig efter Aarstiden, for alle Barberforretninger i Kjøbenhavn. Det
næste fra det private Initiativ udgaaende Forslag om Lempelse i Ar-
bejdstiden fremkom fra Th. Andersen i 1889. Forslaget, der ogsaa
blev vedtaget, gik ud paa at indgive et Andragende til Regeringen
om at paabyde Barberstuernes Lukning KL 4 Søn- og Helligdage.
Fremdeles skal nævnes det Fællesmøde, Foreningen s. A. afholdt for
at træffe en Overenskomst om at lukke Forretningerne en bestemt
Tid om Aftenen og hvor følgende Resolution blev vedtagen:
»Forsamlingen udtaler det ønskelige i, at der blandt de Kolleger,
der ikke er tilstede, cirkulerer en Opfordring til at slutte sig til den
her i Aften vedtagne Afstemning vedrørende Lukning om Aftenen
senest Kl. 9 de seks Dage om Ugen, undtagen Lørdag og Dagen før
Helligdag.«