Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
288 ______________________________________________________________
Endvidere skal fremhæves de rent private, kreslige, Overens-
komster fra før 1891 med Lukning KL 6 Søn- og Helligdage i 2—3
—4 Sommermaaneder, den almindelige Lukning paa de fem Hver-
dage Kl. 9 Aften og nu senest, de sidste 2—3 Aar, Kl. 8 Aften. Til
den tvungne Lukning hørte den, som Helligdagsloven af 1. April
1891 paabød ogsaa Barbererne og som traadte i Kraft Grundlovs-
dagen s. A. Allerede i 1887 maa der have været Forslag fremme
paa Rigsdagen om Forandring i Helligdagsloven, som har berørt
Barberernes Interesser, thi under 23. Feb. dette Aar er der af Besty-
relsen for Barberforeningen paa 95 Barbermesteres Vegne indsendt
et Andragende om, at der ikke maatte forandres noget i de bestaaende
Forhold med Hensyn til Lukning af disses Forretninger, men at alt
maatte forblive ved det gamle. Til dette Andragende blev der —
heldigvis — intet Hensyn taget, da Helligdagsloven kom til Behand-
ling i 1891. Biskop Styhr har Fortjenesten af at have skaffet Bar-
bererne her i Landet en halv Dags Frihed paa hver Søn- og Hellig-
dag; det var ham, der i Landstinget indbragte Forslaget herom og
det lykkedes ham ogsaa at føre det igennem i sit Ting.
I 1901, 02 og 03, hvor Helligdagsloven har foreligget til Revision,
var der foreslaaet, at Barberstuerne skulde lukkes Kl. 10 paa de
nævnte Dage, men baade de forenede danske Barber- og Frisørfor-
eninger og Justitsminister Alberti var imod Forslaget, saa der ved
Revisionens Fuldbyrdelse i 1904 ikke skete nogen Forandring for
Barbererne i det i Loven af 1891 fastsatte.
Da Lærlingeloven af 1889 forbyder Lærlinge at arbejde efter
Kl. 9 Aften og paa Søn- og Helligdage efter Kl. 9 Form., indgav
Barberforeningen, vel nok paa Foranledning af den nyskabte Hellig-
dagslov, den 16. Juni 1891 et Andragende til Indenrigsministeren,
i hvilket der ansøgtes om, at det maatte tillades de Principaler, som
oplærer Lærlinge, at benytte Lærlingens Hjælp paa Søn- og Hellig-
dage til Kl. 12 Md., samt Aftenen forud for de nævnte Dage udover
Kl. 9. Andragendet blev kun delvist taget til Følge, idet der under
24. Aug. sidstnævnte Aar udgik en Bekendtgørelse angaaende Und-
tagelse fra Lov om Lærlingeforholdet, hvorefter Bestemmelsen i denne
Lov, at der i Reglen ikke maa paalægges Haandværker- og Handels-
lærlinge noget Arbejde i Tiden mellem Kl. 9 Aften og 5 Morgen, ikke
skal være til Hinder for, at der paalægges Lærlinge, som antages til
Oplæring i Barber- og Frisør-Faget, saadant Arbejde i Tiden fra KL 9