Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
til 11 Aften paa de Søgnedage, der gaar umiddelbart forud for Folke- kirkens Helligdage. Spørgsmaalet om Søndagsarbejde berøres derimod ikke i Bekendt- gørelsen. Da Helligdagsloven første Gang toges op til Revision 1899 — 1900, indbragtes ved Folketingsmand Høegh-Guldberg et Andragende til Regering og Rigsdag fra 290 Barber- og Frisørmedhjælpere om ved Lov at maatte faa Søndagen helt fri for Arbejde. Herved mentes, at det maatte blive forbudt at holde Barber- og Frisørforretningerne aabne paa Aarets 52—53 Søndage, hvorved alt Arbejde, saavel i Forretningerne som Byarbejde, udelukkedes paa disse Dage. Der- imod ønskedes Retten de andre Helligdage bibeholdt som nu til at holde aaben til Kl. 12 Middag. Imod dette radikale Reformforslag indsendte Formanden for Fællesrepræsentationen for dansk Haandværk og Industri ved Folke- tingsmand Hammerich et Andragende, hvori han, »paa Foranledning af Mesterorganisationen, nedlægger Indsigelse imod, at en saadan Lovgivning, som den nysanførte, iværksættes, da en fuldstændig Luk- ning af Barberstuerne om Søndagen vilde være til megen stor Skade for Faget og til Ulempe for Kunderne. Den nuværende Fritid for Fagets Arbejdere maa anses for tilstrækkelig, da Trangen til en ugentlig Fridag er mindre her end for de fleste andre Fag.« Rimeligvis er det Medhjælpernes Andragende, der har opmuntret Folketingsmand Knop til, i sit med fl. Andres Forslag til Ændring i Hellidagsloven, ogsaa at ville unde Barbererne Frihed fra KL 10 Fmd. Som bekendt og som oplyst blev det ikke til noget med denne Lukning, endnu mindre til Helsøndagslukning. Da Forslaget kom frem om Lukning Kl. 10 Fmd. stillede, som vi saa, Flertallet af Landets Barberer sig herimod. Der var ogsaa noget, som kunde tale for denne Modstand. At Lukningspaabudet Kl. 12 dog var og er at opfatte som en Velsignelse for Fagets Udøvere, er en afgjort Sag. Ikke mindre prisværdig er Aftenlukningen Kl. 8. De Barberer, der har prøvet ene at staa indespærret, afhængig af deres Forretning alle Aarets 365 Dage, Hellig som Søgn, fra Morgen tidlig til Aften Kl. 9—10—11, de ved at skatte det Gode, som den tvungne saavel som den frivillige Lukning har forskaffet dem. — Da Loven af 30. Jan. 1861, der danner Grundlaget for Ordnin- gen af Barbernæringen i Danmark, fremkom, viste det sig, at den rummede en Paragraf, som forlenede Kjøbenhavns Barberer med en Særstilling i Forhold til deres Provinskolleger.