Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

294 _______________________~= ~~ :----------- linge til at underkaste sig en Svendeprøve i Anatomi og Kirurgi. Fra 1863 til 1887 er saaledes 270 Lærlinge eksaminerede, hvoraf 258 bestode Prøven. Antallet er imidlertid ulige fordelt. Medens der nemlig i de første Aar prøvedes ca. 90 % af samtlige Lærlinge, prøves der nu ikke mere end 10 %. Efter at Kommunehospitalet var taget i Brug, bragtes hyppigt tilskadekomne direkte dertil og dette tilligemed Lægernes forholdsvis større Antal gør, at Barbererne nu ikke søges saa meget. Kun i de Barberstuer, der ligge i Nærheden af stærkt befærdede Gader, Havnen, Fabrikker, Oplagspladser eller lignende, søges der oftere Hjælp. Paa de fleste Stuer vil saaledes Manglen paa Øvelse gøre den ydede Hjælp meget tarvelig og bringes den tilskadekomne eller syge ind paa Stuer, hvor Principalen selv ikke er oplært i Faget og Svenden ikke heller, kan dette efter Omstændigheden endda blive en Ulykke for Patienten. Hertil har Lovens Paragraf 3, der ophæver den tvungne Svende- prøve, maaske bidraget endnu mere. Frivillig underkaste de fleste Mennesker sig ikke saa gerne en saadan Prøve. Nu byder Loven ganske vist kun, at Barbererne skal yde den foreløbige og øjeblikkelige Hjælp, som de agter fornøden og trøster sig til. En Barber, der ikke har lært noget om Nødhjælp burde aldrig indlade sig paa at yde anden Hjælp end enhver anden Stue- beboer. Saa nemt kan han imidlertid ikke slippe; thi trøster han sig ikke selv til al yde den fornødne Hjælp, er han ifølge Loven forpligtet til at hidkalde Lægehjælp. Men her opfyldes ikke Lovens Bestemmelse med Hensyn til den paabudte Omdeling af Lægeforteg- nelsen. Istedetfor 2 deles denne kun 1 Gang ud om Aaret og Læ- gernes Træffetider ere ikke angivne. Billighed taler for, at enten maa der atter indføres en lovbefalet Eksamen af fornødent Omfang, som alle, der for Fremtiden vil be- fatte sig med Barbernæring uden Undtagelse have at underkaste sig, eller ogsaa maa Barbererne befries for den dem paahvilende For- pligtelse, men til at hente en Læge kan enhver lige saa godt gøre Fyldest som en Barber. Efter at der er fremsat flere Sagen uvedkommende Punkter, vendes der sluttelig tilbage til at gentage Ønsket om, at Barbering, Haarklipning, Frisering og Parykmageri maatte forenes paa et Bor- gerskab. Ministeriet sendte Andragendet til Magistraten, der lod det gaa