Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
27 Manglen navnlig paa Protokoltilførsler fra nævnte Tidsrum volder et stort Savn. Her er altsaa intet at øse af, intet der kan tjene til Belys- ning af Lavets saavel indre som ydre Forhold. Hvad der ude i Bøger og Skrifter spredtvis findes af Oplysninger vedrørende Lavet og dets Medlemmer bøder kun delvis paa Savnet. Derimod vil for den skrevne Lov, der udgjorde Rammen om dette lille Barbersamfund, den kun 9 Aar yngre Flensborgerskraa kunne yde os Erstatning. Den vil sikkert Ord til andet kunne fortælle os Indholdet af Kjøbenhavnerskraaen, saa lig hinanden plejede Skraaerne indenfor samme Tidsrum og navnlig indenfor samme Fag at være. Den lærer os, hvorledes Livet levedes indenfor Lavet, hvad der drog Medlemmerne, og hvad der knyttede dem til hinanden. Protokollerne, hvoraf der skal have været tvende for Tiden fra 1633 til 1730, dem der skulde sige os, fornemmelig fra før Enevælden, hvad Medlemmerne tænkte og hvor om de talte, kan vi vanskeligere undvære. Det er lidt tungt ikke at skulle se disse Middelalderens Epigoner, saaledes som de vilde have tegnet sig for os, gennem deres Haandskrift og Tale. — Første Gang Lavet, som saadant, træder frem paa Skuepladsen, er den 17. Feb. 1525, hvor det, i Forening med 13 andre Lav, ved dets Oldermand og Bisidder er kommet til Stede for at rette en Begæring til Magistraten om, at denne hos Frederik den Første og Biskop Lave Urne skal erhverve Serridslev Mark til Overdrift og Græsgange, saa at Borgerne bedre kunde befæste Byen38). Lavet møder her sammen med Repræsentanter for Købmændene, Kræm- merne, Bryggerne, Guldsmedene, Bagerne, Smedene, Skomagerne, Skrædderne, Sadelmagerne, Slagterne, Bundtmagerne, Vognmændene og Dragerne, selv staar det opført som Nr. 9 blandt de 11 Haand- værkslav. De to førstnævnte Lav hørte til Handelslavene og nævntes altid først i Rækkefølgen. Barberlavets Repræsentanter var Mester Simon og Hans Pannekock i »badskerre embede«, samme Mester Simon repræsen- terer ogsaa Lavet i 1542, da dette deltager i Udstedelsen af en Fuld- magt til Hyldning af Prins Frederik89). Simon er Lavets først kendte Oldermand, foruden gennem Af- tryk af hans Segl40) er hans Navn ogsaa foreviget derved, at han og en Oluf Skriver under den store Hungersnød i Kjøbenhavn 1536 havde de bedste Brønde i Byen. »Der hentedes ud alt det Vand, de drukke«41). Han boede paa det »østlige« Hjørne af Klosterstræde og Vimmelskaftet eller Fisketorvet*2), som det da hed, hvor nu Laane-