Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28 =
og Discontobankens ny Bygning er rejst, i en Universitetet til-
hørende Gaard, af hvilken han i 1842 fornyede Lejemaalet43).
Mester Simons Segl
med hans Navn og Bomærke.
Forøvrigt er der stille om Lavet i dette og i Størstedelen af næste
Aarhundrede og det lever i tilbagetrukken Tilværelse indtil 1577, da
dets Navn bringes frem ved at det i dette Aar, Onsdag den 21. Aug.
faar sine Artikler fornyede og stadfæstede af Frederik den Anden.
Omforandringen af dem formenes at være foretaget af den ældre
Jacob Hasebart, der i Aarene 1554—56 var Saarlæge hos Christian
den Tredie44). Antallet af Barberer forøges fra nu af med fire, saa-
ledes, at der ialt bliver 10 »velforfarne Mestere« i Kjøbenhavn45).
Ligesom i Flensborgerskraaen fastsættes Fordringen til den Svend, der
begærer et Amt, at han skal være ægtefødt, have Lærebrev, gøre
Mesterstykke og betale Igangpenge til Kongen, Byen og Lavet til-
sammen lOVs Rdl. Ligeledes skal ogsaa Hustruen være ægtefødt.
Vilde en Mester eller Enke afhænde deres »Embede og Frihed«,
skulde Lavet give sit Samtykke, hvilket ogsaa en Enke skulde er-
hverve, naar hun fæstede en Svend. Den Amtsret som en Enke sad
inde med, kunde et af hendes Børn arve. —
Nogle Fund fra det 16. Aarhundrede, nærmest af personalhisto-
risk Art, skal dernæst blive fremdragne. Ved Udstedelsen af et Skøde
paa en Grund i Kattesundet, norden for Byens Grav, toges der i 1527
Thingsvidne af en Del Borgere, hvoriblandt en „Hans Badsker“*6),
formentlig den samme der med 11 andre Borgere deltager i en Things-
vidnesag Aar 153147). —I en Overenskomst fra 1547 om Jordskyldens
Nedsættelse nævnes Kirstine Marcus Bartskærs, som boende i Kvar-
teret Strand-Roermaal og en Hans Bartskær, der ejede en Gaard paa
Gammeltorv48). — Aar 1564 faar Byfogden i Kjøbenhavn, Rasmus Wil-
lumsen, Befaling at udlevere til »Hans Kongelige Maj.s Bartskær,