Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
28 = og Discontobankens ny Bygning er rejst, i en Universitetet til- hørende Gaard, af hvilken han i 1842 fornyede Lejemaalet43). Mester Simons Segl med hans Navn og Bomærke. Forøvrigt er der stille om Lavet i dette og i Størstedelen af næste Aarhundrede og det lever i tilbagetrukken Tilværelse indtil 1577, da dets Navn bringes frem ved at det i dette Aar, Onsdag den 21. Aug. faar sine Artikler fornyede og stadfæstede af Frederik den Anden. Omforandringen af dem formenes at være foretaget af den ældre Jacob Hasebart, der i Aarene 1554—56 var Saarlæge hos Christian den Tredie44). Antallet af Barberer forøges fra nu af med fire, saa- ledes, at der ialt bliver 10 »velforfarne Mestere« i Kjøbenhavn45). Ligesom i Flensborgerskraaen fastsættes Fordringen til den Svend, der begærer et Amt, at han skal være ægtefødt, have Lærebrev, gøre Mesterstykke og betale Igangpenge til Kongen, Byen og Lavet til- sammen lOVs Rdl. Ligeledes skal ogsaa Hustruen være ægtefødt. Vilde en Mester eller Enke afhænde deres »Embede og Frihed«, skulde Lavet give sit Samtykke, hvilket ogsaa en Enke skulde er- hverve, naar hun fæstede en Svend. Den Amtsret som en Enke sad inde med, kunde et af hendes Børn arve. — Nogle Fund fra det 16. Aarhundrede, nærmest af personalhisto- risk Art, skal dernæst blive fremdragne. Ved Udstedelsen af et Skøde paa en Grund i Kattesundet, norden for Byens Grav, toges der i 1527 Thingsvidne af en Del Borgere, hvoriblandt en „Hans Badsker“*6), formentlig den samme der med 11 andre Borgere deltager i en Things- vidnesag Aar 153147). —I en Overenskomst fra 1547 om Jordskyldens Nedsættelse nævnes Kirstine Marcus Bartskærs, som boende i Kvar- teret Strand-Roermaal og en Hans Bartskær, der ejede en Gaard paa Gammeltorv48). — Aar 1564 faar Byfogden i Kjøbenhavn, Rasmus Wil- lumsen, Befaling at udlevere til »Hans Kongelige Maj.s Bartskær,