Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

29 Mester Mikkel«, alt Bohave, Husgeraad, Sengeklæder, skaarne Klæder samt Bartskærredskaber, som hans Formand i Embedet, Hans Bart- skær og dennes Hustru Karine, Mester Jørgens Datter i Højbrostræde, har efterladt sig49). Kongen siger udtrykkeligt, at der skal udleveres alt det, der kan tilkomme denne ved de sidstnævntes Død. Det ses heraf, at Mester Hans har giftet sig ind i Embedet, hvad der jo i høj Grad lettede ham Adgangen til Lavet, og at Kongen i sin Tid har maattet udstyre Mester Hans, og maaske allerede Mester Jørgen, med det Nødvendige til Forretningens Førelse, med Forbehold af Pant i det Leverede. Sandsynligvis er det den samme Mikkel (Møller) Bartskær, der i 1568 havde Befaling paa Holmen, og om hvem det i et Brev fra Frederik den Anden til Peder Oxe hedder, at han er ked af Bestillingen og derfor burde fritages for denne50). Imidlertid dukker der i Slutningen af Aarhundredet atter en Mikkel M. Bartskær op, der maaske er den forriges Søn og som ogsaa, 24. Juni 1593, blev ansat ved Holmen. Ifølge Skødebreve fra 158461) og 159352) faar han overdraget Grunde ved Fisketorvet beliggende »østen næst op til hans egen Gaard«, og det hedder i det sidste Brev, at Kongen »nu med dette vort aabne Brev sælger og aldeles afhænder fra Kjøben- havns By til ærlig og velforstandige Mand, Mester Mikkel Møller Bartskær, Borger her sammesteds og hans Hustru« bemeldte Grund. Han havde tillige Ansættelse ved de to Tugthuse. For sin Virksom- hed paa Holmen oppebar han aarlig i Naturalier: 2 Øksne, 8 Lpd. Flæsk af Slagteriet, 2 fede Svin. 2 Td. Sild, Vs Td. Smør, 3 Pd. Rug og 4 Pd. Byg53). Efter hans Død besørgede Enken Forretningerne her indtil 6. April 160954). Aar 1567 fandtes her i Staden en Barber ved Navn Tannis u. Hall boende i Øster Roermaal Kvarter55). — I 1579 udkom der en Magistratsvedtægt, i hvilken det nærmere fastsættes, hvor mange Gæster, der f. Eks. ved Bryllupper og Barnegilder maatte være til Stede, og med hvor mange Retter, der maatte beværtes. Denne Ved- tægt, med hvilken Hensigten var at dæmme op for den ved slige Lejligheder mer og mer omsiggribende Luksus og Ødselhed, rum- mede ogsaa en Bestemmelse, der, om end paa en indirekte Maade, berørte Barbererne. Saavidt det kan ses, har den ejendommelige Skik været i Brug, at de unge Mænd, der skulde giftes, Lørdagen før deres Bryllup, der vistnok i Reglen fandt Sted om Søndagen, indbød Venner og Bekendte til at møde paa Barberstuen og der, for deres Regning, lade sig betjene med Vaskning og Ragning. Det er mod