Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

Forfatter: Frederik Wulff

År: 1906

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 325

UDK: 338.6(489) kjøb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 376 Forrige Næste
30 =---------------------------------------- denne Skik Vedtægtsbestemmelsen nedlægger Forbud og fastsætter en Bøde af 11 Mk. for hver Person der indbydes56). Forbudet synes ikke at have virket, for i en Magistratsforkyndelse af en kgl. For- ordning fra 1610 gentages samme Bestemmelse med en fire Gange forhøjet Bødestraf57). — I en Bevilling, som Frederik den Anden udsteder 1571, paalægger han Magistraten at »tilstede og befale« Chri- stoffer v. Stettin at udhænge Stang og Bækken58), hvilken Skiltemaade altsaa har været i Brug allerede for 335 Aar siden. — I en Jordebog fra 1581 over Stadens Ejendomme, nævnes Navne paa syv Barberer nemlig: Markus, Thomas [v. Husum?], Anders [Hadeler?], Hans, Nørre- gade, Baltzer, Mikkel [Møller?] og Frederik 59)> hvilket maaske turde ud- lægges derhen, at de alle har været Selvejere. — Umiddelbart efter sin Regeringstiltrædelse i 1588 udstedte Christian den Fjerde i For- ening med de fire Regeringsraader en Reces, hvorefter Th. v. Husum »atter fik sin Fred igen«. Han havde haft Stridigheder med en for- henværende Skarpretter Freimuth og, efter gentagne Gange at være blevet forhaanet af denne, bibragt ham i Vrede et »Slag over Hal- sen«, hvilket straffedes med Landflygtighed. Paa Husums Ansøgning eftergav Kongen ham ved nævnte Reces den idømte Straf og han erholdt tillige alle sine fratagne borgerlige Rettigheder tilbage60). — 1593 faldt der en Afgørelse, hvorefter Kristoffer Bartskær maatte be- holde sin halve Boslod, uagtet hans Hustru havde forbrudt den med sit Liv61). Regeringen stred fremdeles sin frugtesløse Kamp mod Lavene. I Koldingrecessen af 1558 fritages Svenden ogsaa for Mesterstykket, desuagtet fastholdes det i Barberskraaen af 1577, ligesom ogsaa i Tømmerskraaen af 1575 62)> hvor det mærkeligt nok begge Steder har faaet kongelig Stadfæstelse i Strid med ovennævnte Reces. Aar 1600 befaler Christian den Fjerde, at Oldermændene skal møde paa Raad- huset medhavende Lavsskraaerne, for at disse kunne blive gennem- sete og reviderede63). Ved Reces af 19. Juni 1613 bryder han med et Slag Staven over hele Lavsvæset, idet han ophæver alle Skraaer og Lavsrettigheder og indfører fuld Næringsfrihed blot mod at løse Borgerskab64). Ligesom alle hidtidige Bevægelser, saaledes synes og- saa denne atvære gaaet sporløst hen over Barberlavets Hovede; reelt har dette vistnok ingensinde været sat ud af Spillet. Af Data fra det 17. Aarhundrede skal nævnes, at Lavet i 1608 og 1610 ved dets Oldermand66) Povl Radiche var med til hylde Prins