Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse
Forfatter: Frederik Wulff
År: 1906
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 325
UDK: 338.6(489) kjøb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30 =----------------------------------------
denne Skik Vedtægtsbestemmelsen nedlægger Forbud og fastsætter
en Bøde af 11 Mk. for hver Person der indbydes56). Forbudet synes
ikke at have virket, for i en Magistratsforkyndelse af en kgl. For-
ordning fra 1610 gentages samme Bestemmelse med en fire Gange
forhøjet Bødestraf57). — I en Bevilling, som Frederik den Anden
udsteder 1571, paalægger han Magistraten at »tilstede og befale« Chri-
stoffer v. Stettin at udhænge Stang og Bækken58), hvilken Skiltemaade
altsaa har været i Brug allerede for 335 Aar siden. — I en Jordebog
fra 1581 over Stadens Ejendomme, nævnes Navne paa syv Barberer
nemlig: Markus, Thomas [v. Husum?], Anders [Hadeler?], Hans, Nørre-
gade, Baltzer, Mikkel [Møller?] og Frederik 59)> hvilket maaske turde ud-
lægges derhen, at de alle har været Selvejere. — Umiddelbart efter
sin Regeringstiltrædelse i 1588 udstedte Christian den Fjerde i For-
ening med de fire Regeringsraader en Reces, hvorefter Th. v. Husum
»atter fik sin Fred igen«. Han havde haft Stridigheder med en for-
henværende Skarpretter Freimuth og, efter gentagne Gange at være
blevet forhaanet af denne, bibragt ham i Vrede et »Slag over Hal-
sen«, hvilket straffedes med Landflygtighed. Paa Husums Ansøgning
eftergav Kongen ham ved nævnte Reces den idømte Straf og han
erholdt tillige alle sine fratagne borgerlige Rettigheder tilbage60). —
1593 faldt der en Afgørelse, hvorefter Kristoffer Bartskær maatte be-
holde sin halve Boslod, uagtet hans Hustru havde forbrudt den med
sit Liv61).
Regeringen stred fremdeles sin frugtesløse Kamp mod Lavene.
I Koldingrecessen af 1558 fritages Svenden ogsaa for Mesterstykket,
desuagtet fastholdes det i Barberskraaen af 1577, ligesom ogsaa i
Tømmerskraaen af 1575 62)> hvor det mærkeligt nok begge Steder har
faaet kongelig Stadfæstelse i Strid med ovennævnte Reces. Aar 1600
befaler Christian den Fjerde, at Oldermændene skal møde paa Raad-
huset medhavende Lavsskraaerne, for at disse kunne blive gennem-
sete og reviderede63). Ved Reces af 19. Juni 1613 bryder han med
et Slag Staven over hele Lavsvæset, idet han ophæver alle Skraaer
og Lavsrettigheder og indfører fuld Næringsfrihed blot mod at løse
Borgerskab64). Ligesom alle hidtidige Bevægelser, saaledes synes og-
saa denne atvære gaaet sporløst hen over Barberlavets Hovede; reelt
har dette vistnok ingensinde været sat ud af Spillet.
Af Data fra det 17. Aarhundrede skal nævnes, at Lavet i 1608
og 1610 ved dets Oldermand66) Povl Radiche var med til hylde Prins