Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie
Samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. Februar 1861 og Bar- og Frisørvendeforeningens Syge- og Bekravelseskasse

34 ______________________________________________________________ det ved de nævnte Forordninger paa »visse Vilkaar« tilladt Lavene selv at forfatte nogle nye Skraaer. Paa disse selvgjorte Vedtægter holdt man det gaaende de følgende 40 Aar, indtil Regeringen efter 1660 bestemte sig for at omforme hele det da bestaaende uregelmæssige og rent vilkaarlige Lavsvæsen, og bringe dette, som det hed, >i Over- ensstemmelse med denne vor absolute og suveræne Arveregering.« Det paalagdes i Henhold hertil Statskollegiet i en kgl. Befaling af 24. Jan. 1669 at tage under Overvejelse, hvorledes alle Lavs Artikler kunde blive indrettede92). Forinden Udstedelsen af denne Befaling, der nærmest kun berørte de Artikler, som Kollegiet havde gennemset, men Kongen ikke underskrevet, og de, som Kollegiet endnu ikke havde set, havde Barberlavet Aaret forud, 18. Feb. 1668, faaet For- nyelse af Artiklerne fra 21. Aug. 1577. I Forklaringen til Artiklerne af 1668 udtrykker Frederik den Tredie sig saaledes, at han har fundet for »godt og raadsombt« fremdeles at forlene Bartskærerne, til For- bedring af deres Næring, med behørige Friheder og Privilegier, idet en Del af de hidtidige, som ikke er den nuværende Regering »gemes« og andre af dem, der »til Andres Misbrug og Inconvenientzer, kunde give Anledning,« skulde forandres. Ved de ny Artikler ud- videdes Antallet af Amtsmestere fra 10 til 12, idet de to paa Chri- stianshavn boende Barberer, ved et Reskript af 21. Okt. 166893), fik Paalæg om at træde ind i det kjøbenhavnske Lav, imod at de, ligesom Mesterne her, skulde »udstaa deres Examen og gøre Mesterstykke«. Udvidelsen var jo egentlig forlængst foretagen ved de af Christian den Fjerde meddelte og S. 32 omtalte Bevillinger for Ditlofsen og Saurius, men Barbererne paa Christianshavn havde ikke før været undergiven nogen Lavsvedtægt, hvorfor Reskriptet af 21. Okt. skulde bøde herpaa og komme ud i Medfør af 1668 Bestemmelsen, der fastslog at der herefter skulde være 10 »velfornemme Mestere her i Staden og 2 udi Christianshavn.« Kongen forbeholdt sig dog, naar han »til Sinds vorder«, en [13.?] Plads i Lavet for sin Hofbarber, løvrigt afveg de ny Artikler kun i ringe Grad fra de gamle rent undtagen en ny tilføjet Eksamensbestemmelse og Fordringen om Borgerskab, medens alle hidtidige Krav paa Uberygtethed, Fødsels- og Lærebrev, Mesterstykke og Indgangspenge forblev staaende. Ad- gangen til Lavet var paa den Maade altsaa yderlig vanskeliggjort og Betingelserne skærpet paa en ret afgørende Maade. Efter Frederik den Tredies Død stadfæstede hans Efterfølger Ar- tiklerne under 17. Juli 1672. Kommercekollegiet, repræsenteret ved